De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

FREDERICIA 12 var Modstanden brudt. Haardt saaret trak Anders Bille sig med sine Tropper under stadig Kamp ud paa Skansen paa Odden i Haab om at kunne komme om Bord paa Skuder og Baade og slippe over til Fyn. Men ved Solopgang gav det sig til at blæse op med østlig Vind, — en Baad med Kvinder om Bord, deriblandt Anders Billes Hustru, kuldsejlede og de fleste i Baaden druknede —, og da dette sidste Haab om Redning svandt, strakte Tropperne Gevær. Fæstningen med alt dens Skyts og alle dens Forraad, Rigsmarsken og hans Stab og over 3000 Mand var faldet i Sejrherrernes Hænder. Og efter Stormen gav Wrangel den ulykkelige By til Pris. Men ude paa Kirkegaarden, dækket af Kirken i Ryggen, hvor nu en Sten er rejst med et Sværd og en Krans af Jærn, holdt endnu en lille Skare jydske Dra- goner Stand. De vilde ikke overgive sig, men kæmpede til sidste Mand. Frederiksoddes Navn var paa en sørgelig Maade bleven skrevet ind i Landets Historie. Det var muligvis en Grund til, at Frederik III. ved kongl. Befaling i 1664 lod Navnet forandre til Fredericia. Efter Stormen opslog Svenskerne deres Vinterkvarter i den plyndrede By. Be- byggelsen indskrænkede sig, som alt omtalt, kun til den østlige Del, Nord for Skan- sen. Hele det store Terræn mellem Dalegade og Volden laa mere eller mindre hen i Uføre. Belærte af Erfaringen tænkte de krigskyndige Svenskere da heller ikke paa at forsvare Fæstningen i hele dens Udstrækning og tilbragte Vinteren med at sløjfe en stor Del af Værkerne. Da Krigen udbrød igen i August 1658 var de endnu ikke kommet af Sted. De stak i Marts 1659 den ulykkelige By i Brand paa Rygtet om Brandenborgernes og Polakkernes Fremmarch som den danske Konges Forbunds- fæller, og kastede sig ind i den stærkt befæstede Skanse, men vovede dog ikke at oppebie et Angreb af selve Kurfyrsten af Brandenburg, som midt i Maj begyndte at belejre dem. Natten til 18. Maj rømmede de Skansen. Midt i Juni blev Biers- oddeskansen paa ny besat af svenske Tropper, som blev sat i Land fra en Ftaade i Bæltet. Men det var kun en kort Visit, og 29. Juni blev den endelig igen besat af de Danske. Ved Freden i København var de gamle danske Landsdele Øst for Sundet gaaet tabt, og Hovedstaden kommet til at ligge i en Yderkant af Riget. Det synes en Tid, som om Frederiksoddes Beliggenhed i Rigets Midte og det store Omfang — man kan vel sige det skæbnesvangre store Omfang — man havde givet Fæstningen ved Vær- kernes Afstikning, samt Gadernes Regelmæssighed og anselige Bredde, har bragt den Tanke frem, at gøre Fæstningen til Landets Hovedstad og Kongens Residens. Men det blev ved Tanken, sandsynligvis paa Grund af Landets hele forandrede Tilstand, der bandt Regeringens Hænder paa alle Maader. Frederik III. viste nok sin Inter- esse for Byen ved at gøre den til Stapelstad og give den nye og udvidede Privile- gier, men Penge til at skaffe Byen en Havn, — hvilket dog skulde synes nødven- digt for en By, der kaldte sig Stapelstad — var ikke til at opdrive. Man tog straks efter Krigen fat baade paa Fæstningens og paa Byens Genop- førelse. I Modsætning til tidligere blev nu Byggegrundene anvist mod Vest, og Dan- marksgade og Vendersgade fremstod. Af Hensyn til Kastellet, der 1664 afløste den gamle Skanse paa Odden, blev der nedlagt Forbud imod at bygge inden for en Demarkationslinie, der blev trukket ca. 600 Alen fra det nye Fæstningsværk. Det er sandsynligt, at Fredericia efter den ødelæggende Krig, der havde stand- set alle Næringsveje og bragt de danske Købstæder til Afgrundens Rand, ret hurtigt