De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

I DET XVII. AARHUNDREDE 11 Det kom i de sidste Dage af August, og det faldt ud til Held for de Danske. I Kongens og Dronningens Nærværelse afsloges det første Angreb af de svenske Tropper, maaske fordi man i det svenske Hovedkvarter havde anset Frederiksodde for en befæstet Lejr og ikke for en virkelig Fæstning og som Følge deraf ikke havde været forberedt paa en saa kraftig Modstand. Carl X. Gustaf gik nu over til en Be- lejring af Fæstningen og lagde sine Tropper i Lejr ved Landsbyen Bredstrup. Men trods dette lykkedes det midt i September Rigsmarsken Anders Bille at slaa sig igennem og trække sig ind i Fæstningen med omtrent 6000 Mand. Hjulpet af de mørke Nætter lærte ivrige, svenske Officerer, blandt dem den utrættelige Erik Dalberg, snart Fæstningens svage Sider at kende. De vovede sig helt ind over Løbegravene, kravlede paa alle fire ned i Gravene og loddede sig deres Dybde til og maalte deres Brede. De listede sig i Baade ind til Værkerne langs Stranden og opdagede, at Fæstningens hele Værn mod Syd kun bestod af en tre- dobbelt Række Palisader paa saa lavt Vand, at man kunde vade ind til dem. Uheldigere end dette var det dog, at der herskede daarlig Disciplin inde i Fæst- ningen, og at der blev holdt daarlig Vagt. »Mange af Officererne forlod paa egen Haand selv om Natten deres Poster«. Og dette forklarer tilstrækkeligt, at de sven- ske Spejdere kunde gøre sig saa bekendt med Forholdene, som de gjorde. I den forløbne Maaned havde General Wrangel trukket alle disponible Trop- per til, og da han endelig gav Ordre til, at Fæstningen skulde stormes Natten mel- lem 23. og 24. Oktober, talte hans Styrke 5000 Mand. KL 5 Søndag Morgen blev et Bondehus stukket i Brand paa Bredstrup Mark, det var Signal til Angreb. I tre Kolonner rykkede Svenskerne frem; venstre Fløj og Centrum mod Nord- og Nord- vestfronten for at vildlede Forsvarerne. Ti Hovedangrebet skulde føres af højre Fløj under Anførsel af Wrangel selv mod Fæstningens svageste Punkt, Palisaderækken mod Syd. Inde i Fæstningen, hvis Besætning var alt for lille til at kunne forsvare den, var man fuldstændig ukendt med Svenskernes Planer og blev især paa Nordvestfronten ganske overrumplet af den frem- stormende Fjende. Paa Nordfronten, ved Kon- gens Port, holdt Ejler Hoick en Tid Stand og ligeledes paa Sydfronten blev der kæmpet med stor Tapperhed af de jydske Dragoner. Men efter at Svenskernes Kærnetrop- per, Upplænderne og Sø- dermanlænderne, havde hugget Palisaderne bort og der blev Plads for Ryt- teriet til at trænge frem, wrangels hus