De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

Borgerskab i Bevæ- gelse for at forhindre deres Bys fuldstæn- dige Ruin. De havde alt lidt saa meget ikke blot ved Krigene, men ved det dem paa- tvungne Skansearbej- de ved Biersodde, den ulidelige Proviante- ring og den store Ind- kvartering, de i sam- me Anledning havde maattet døje, — skul- de nu den Smule Sej- lads, de havde tilbage, det eneste, hvorpaa de kunde bygge deres Bys Fremtid, tages fra dem, saa var alt Haab 10 FREDERICIA DET GAMLE RAADHUS I VENDERSGADE ude, og det var jo da ogsaa stik imod deres af saa mange Konger i Danmark, sidst af Kong Frederik III. selv, besvorne Rettigheder og Privilegier. Naar Vejle blev fri for den truende Konkurrence, — Frederiksodde kom til at vente lige til 1808 paa Anlæget af en Havn — var det ikke saa meget Interesse for Byen, der var Skyld deri, som de daarlige og urolige Tider. Ti i den første Tid syntes man at ville gøre noget stort ud af den nye Fæstningsby. Ligesom den bar Navn efter Kongen, skulde Stribodde ovre paa Fyn, hvor der ogsaa skulde bygges en Fæstning, have Navn efter Dronningen og kaldes Sofieodde. Fæstningen skulde hedde Amaliaborg. Paa denne Maade vilde Lille Bælt fuldstændig kunne beherskes. Men Planerne blev aldrig til Virkelighed. Befæstningen paa Stribodde blev nok paa- begyndt, men snart efter opgivet. Den nye By var næppe kommen ud over sine første, spæde Barndomsaar, før den gjorde Bekendtskab med Livets barske Storme. Til Trods for de truende Ud- sigter til en Krig med Sverige, mente man ikke der var nogen Fare her til Lands, ti Svenske-Kongen laa jo langt nede mod Syd og sloges med Polakken. Selve Kri- gens Udbrud i Februar 1657 fremskyndede derfor ikke Arbejdet paa Byens Volde og Grave, der ogsaa maatte siges at være nogenlunde fyldestgørende mod Land- siden, hvor Fæstningen bestod af syv hele og to halve Bastioner. Forbindelsen langs Søen, særlig paa Sydsiden, mellem »Stormværket« eller Skansen (Kastellet) ude paa Biersodde lod derimod meget tilbage at ønske. Men ingen tænkte sig, at Frederiksodde saa snart skulde komme til at bestaa sin Ildprøve. Hen i Sommeren 1657 saa det dog ud til at blive til Alvor. Svenskerne under Anførsel af deres sejrrige Konge var draget mod Nord. Nu rykkede de op gennem Sønder-Jylland. Den danske Konge var, ledsaget af sin Dronning, selv kom- men til Frederiksodde, hvor man kunde vente, at det første alvorlige Sammenstød vilde finde Sted.