De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

16 NÆRINGSLIVET I KOLDING Virkningerne af Havnens Anlæg — alle Skibe havde tidligere maattet losse og lade over en Kvartmil fra Byen — viste sig straks, idet der i 1844 indkom og ud- gik 314 Skibe i og fra Havnen. I samme Aar satte man sig ogsaa i Bevægelse for at faa en Jærnbane anlagt fra Haderslev til Kolding og over Snoghøj—Middelfart til Odense. Men medens Havnen gentagne Gange er bleven udvidet og forbedret — den er nu — ligesom det omtr. x/2 Mil lange Sejlløb — uddybet til 20 Fod — maatte Byen vente paa Banen til 1866, da den østjydske Længdebane aabnedes, me- dens Kolding—Egtved Banen aabnedes 1898. Det er da ogsaa Havnen og Banerne, der — her som alle Vegne — har bragt Liv og Udvikling, saaledes at Byens Ind- KOLDING HAVN byggerantal fra 2644 i 1845 er vokset til 12,516 i 1901. Og medens Kolding i 1848 kun havde enkelte faa og ubetydelige Fabrikker og industrielle Anlæg — et Tobaks- spinderi, en Sæbe- og Lysefabrik, et Garveri, et Bryggeri, tre Farverier og fem Bom- uldstøjsfabrikker — har den nu to store Maskinfabrikker, Hansen & Schrøders samt Leneth & Søns; Brødr. Volkerts Dampvæveri og Klædefabrik, A. L. Johansen & Søns Savskæreri og Møbelfabrik, S. W. Bruns Tobaksfabrik, Slotsmøllens Ølbryggeri og Maltgøreri; Kaalunds Sæbefabrik: Kolding Kalk- og Teglværker; Sydjydsk Korn- og Foderstofkompagni, De danske Sukkerfabrikkers Saftstation samt en Mængde mindre Fabrikker og industrielle Virksomheder. Heller ikke af de sidste slesvigske Krige er Kolding blevet uberørt. Den 20. April 1849 søgte den lille danske Styrke at standse Insurgenterne Syd for Byen; den 23. kom det til Kamp i selve Byen, da Bülow indtog den efter en hæftig Kamp,