De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

NÆRINGSLIVET I KOLDING 15 mudring og Udbedring af Havnen, havde det fattige Borgerskab ikke Raad til at sætte i Værk. For de smaa Byers Vækst er Befolkningens Tiltagen en god Maalestok. I 1672, næsten umiddelbart efter de store Ulykker, talte Kolding 1094 Sjæle, — omtrent 100 Aar senere, 1769: 1396. 1801 havde den 1662, 1834: 2309 og 1845: 2644. For 1769 og 1845 har man Optællinger af Byens Næringsdrivende, som er gan- ske lærerige. Det første Tal angiver Antallet i 1769, det andet, i Klammer, Antallet i 1845: Af Købmænd fandtes i 1769: 10 (i 1845: 33), Bagere 5 (8), Bogbindere 1 (og Bog- RAADHUSET 1905 handlere 5), Bødkere 3 (3), Drejere 2 (7), Garvere 3 (2), Grovsmede 5 (14), Guldsmede 2 (5), Handskemagere 3 (5), Hattemagere 3 (4), Malere 2 (4), Murere 6 (6), Parykma- gere 2 (0), Rebslagere 4 (10), Sadelmagere 4 (9), Skomagere 9 (39), Skræddere 7 (13), Snedkere 5 (14), Tømmermænd 4 (8), Vævere 3 (6). Den umiskendelige Udvikling i alle Forhold, som betegnes ved disse Tal, og som særlig havde fundet Sted i den for hele Landet saa ulykkelige Tid efter 1807, i hvilken Periode der overgik Kolding en ny Ulykke ved Slottets Ødelæggelse under de spanske Troppers Besætning 1808, tog yderligere Fart efter 1843. I dette Aar an- lagdes nemlig Byens Havn, der ved en lang, gravet Kanal staar i Forbindelse med Kolding Fjord. Det skete saa at sige i sidste Øjeblik, ti Indløbet til Aaen, Byens gamle Havn, var efterhaanden tilgroet, saa at Færdsel blev umuliggjort, og fra 1832 til 1841 aftog Dybden i Fjorden med 5 Favne (under Skibsodde fra 8 til 3).