De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1906
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sted: Odense
Sider: 27
UDK: 338(489)dan St.F.
Bind 5.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RANDERS MARGARINEFABRIK
Paa det Sted, hvor Randers Margarinefabrik nu ligger, var der for knap 30 Aar
siden grønne Agre, det var Avlsgaarden Slyngborgs Marker, som strakte sig paa
Bakkeskraaningen fra Klintebjerg og lige ned til Byens Nordside, den saakaldte Slyng-
borgtoft, hvor Kvæget fredeligt græssede og leverede en beskeden Smørproduktion
til Byens Forsyning. Den Gang tænkte de gode Randersborgere sikkert ikke, at
det naturlige Smør i en ikke fjern Fremtid skulde blive erstattet af et saa fortrinligt
Kunstprodukt som vor Tids Margarine — eller at der paa Slyngborgmarkens landlige
Agre inden en Snes Aars Forløb skulde fremstaa en saadan kunstig Smørproduktion
som Randers Margarinefabriks, der nu fremstiller mere Margarine paa én Dag, end
hele Slyngborggaardens Kobesætning kunde levere Smør i samfulde 10 Aar. Og
vilde nogen have sagt dette til den daværende Besidder af Gaarden, den højst agt-
værdige, men ret originale og gammeldags Proprietær Søren Møller, saa vilde han
sikkert have frabedt sig saadan Galmandssnak og spottende have henvist til de mis-
lykkede Forsøg, der allerede i Slutningen af Treserne var gjort der i Byen af da-
værende Driftsinspektør, Kaptajn Poul Petersen, paa at lave Kunstsmør, hvilke faldt
temmelig uheldigt ud, hvorefter de kloge og forsigtige Folk i Staden naturligvis
var alt for sikre paa, at det aldrig vilde lykkes at lave noget, der paa langt nær
kunde komme til at erstatte vore jydske Køers uforfalskede Græssmør — umuligt!
-----Og nu, ja nu gad vi nok se, om ikke disse kloge Folk vilde gaa ynkeligt i
Vandet, hvis man stillede en Række Prøver af den fineste Randersmargarine sammen
med det bedste Smør, der nogensinde er produceret af Slyngborggaardens Køer----
og saa lod dem dømme.
Som bekendt varede det ikke længe, før Kunstsmørret under Navn af Marga-
rine kunde fremstilles i saa fine og gode Varer, at det med stort Held kunde kon-
kurrere med vort almindelige Natursmør, og dermed vandt det snart Indgang overalt.
— Ja, man kan vel sige, at Margarinen gik sin Sejrsgang over Landet. Forbruget
blev stadig større og større, og skønt der alt var oprettet mange Fabrikker, ogsaa
i de forskellige jydske Byer, og deres Produktion steg Dag for Dag, saa voksede
Forbruget dog lige saa stærkt, idet Landbefolkningen mere og mere kom ind paa
at sælge deres Produktion af Smør lige til det yderste til England og saa erstatte
deres eget hele Forbrug med Margarine.
Saa kom endelig ogsaa Tiden til Oprettelse af en Margarinefabrik i Randers —
og den rette Mand til at tage Sagen op her, det var den tidligere Købmand, Niels
Erik Welling, der af Byen. Han havde indset, at der endnu trods den voksende
Konkurrence ogsaa i Randers med det store folkerige Opland maatte være god