Anvisning Til Slagning Af Nødbroer
For 1ste Ingenieurbataillon
År: 1870
Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 154
UDK: 624.6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Brodækket skal være vandret saavel efter Broens
Længde som Brede, deels for at lette Færdselen og deels
for at undgaae fkjcrve Tryk paa Underlagene, hvilket for de
flydende Underlags Vedkommende fremkalder farlige Sving-
ninger i Broen, og for de faste Underlags Vedkommende giver
Anledning til disses Brud og Vceltning.
5. Brodækkets Brede.
Denne retter sig efter Broens Bestemmelse. Skal Broen
passeres af Skyts og Vogne, maa den frie Brobane være
mindst 8' bred; for Ryttere, der ikke sidde af, mindst 6'; for
Fodfolk og enkelte Haandheste mindst 4'. Er Færdselen og
Broens Længde betydelig, gjores Vreden enten heelt igjennem
fterre — dog sjeldent over 10 til 12' — eller der anlægges
Undvigepladse for at lette Færdselen i begge Retninger.
Ved Jernbanebroer retter Vreden sig ester Sporvidden,
der er Afstanden imellem Skinnernes Hoveder; kaldes denne s
— ved de danske Jernbaner — 4' 6" 9-/3"' — gjores
Broens Brede til enkelt Spor almindeligen s -s- 10' og til
dobbelt Spor 2 s -s- 16' 6", hvoraf de 6' 6" falde imellem
Sporene.
Det er en Selvfølge, at man ved Istandsættelsen af
Fredsbroer kun giver dein den for Feltbruget nødvendigste
Brede. Ved en Jernbanebro er det saaledes fornemmeligt af
Bigtighed at lægge de Dragere, der bære Skinnerne, hvorfor
man ved Jstandscettelsen væsentligt og ofte udelukkende soger at
itaae dette.
6. Anlæg af flere Broer.
Hvor flere storre Hcerasdelinger skulle passere et Vandlob
eller lignende Hindring, bor man ikke indskrænke sig til kun