Anvisning Til Slagning Af Nødbroer
For 1ste Ingenieurbataillon

År: 1870

Forlag: Louis Kleins Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 154

UDK: 624.6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 168 Forrige Næste
11 Brodækket skal være vandret saavel efter Broens Længde som Brede, deels for at lette Færdselen og deels for at undgaae fkjcrve Tryk paa Underlagene, hvilket for de flydende Underlags Vedkommende fremkalder farlige Sving- ninger i Broen, og for de faste Underlags Vedkommende giver Anledning til disses Brud og Vceltning. 5. Brodækkets Brede. Denne retter sig efter Broens Bestemmelse. Skal Broen passeres af Skyts og Vogne, maa den frie Brobane være mindst 8' bred; for Ryttere, der ikke sidde af, mindst 6'; for Fodfolk og enkelte Haandheste mindst 4'. Er Færdselen og Broens Længde betydelig, gjores Vreden enten heelt igjennem fterre — dog sjeldent over 10 til 12' — eller der anlægges Undvigepladse for at lette Færdselen i begge Retninger. Ved Jernbanebroer retter Vreden sig ester Sporvidden, der er Afstanden imellem Skinnernes Hoveder; kaldes denne s — ved de danske Jernbaner — 4' 6" 9-/3"' — gjores Broens Brede til enkelt Spor almindeligen s -s- 10' og til dobbelt Spor 2 s -s- 16' 6", hvoraf de 6' 6" falde imellem Sporene. Det er en Selvfølge, at man ved Istandsættelsen af Fredsbroer kun giver dein den for Feltbruget nødvendigste Brede. Ved en Jernbanebro er det saaledes fornemmeligt af Bigtighed at lægge de Dragere, der bære Skinnerne, hvorfor man ved Jstandscettelsen væsentligt og ofte udelukkende soger at itaae dette. 6. Anlæg af flere Broer. Hvor flere storre Hcerasdelinger skulle passere et Vandlob eller lignende Hindring, bor man ikke indskrænke sig til kun