Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

16 Omstaaende Billede (Fig. 4) viser en elektrisk Gnist mellem to stærkt ladede Kugler. Man ser, at Gnistens Hovedform er en' afrundet Zigzaglinie; desuden ses, at Gnisten i sin Helhed minder om en stærkt forgrenet Plantestængel. Lynet er en stor elektrisk Gnist. Da man havde lært at fremstille storre Mængder af Elektricitet og havde set den Gnist og hørt det Knald, der opstaar, naar modsatte Elektriciteter forenes gjennem Luften, laa det ikke fjærnt at sammenligne Lynet hermed. Lynet gaar ofte, ligesom Gnisten, i Zigzag, og dets blaalig-gule Farve ligner Gnistens; Tordenbraget, del- følger efter Lynet, har, om end mange Gange forstærket, samme explosionsagtige Karakter som Knaldet, der led- sager Gnisten. Man havde ogsaa fra Lynnedslag Exempler paa, at Lynet kunde splintre og knuse Ting, det traf (daarlige Ledere, f. Ex. tørt Murværk), medens undertiden et af Regn gjennemblødt Træ (en god Leder) kunde optage Lynet uden at ødelægges. Tyskeren W inkier udtalte i 1743 med stor Bestemthed som sin Mening, at Lynet er en stærk elektrisk Gnist, og iblandt Fysikere var dette en almindelig Anskuelse omkring Aar 1750. Men det manglede stadig at faa godtgjort, at Torden- skyen virkelig indeholder Elektricitet; Noget, som kun kunde opnaas ved Forsøg. Det blev imidlertid ikke Videnskabsmændene, der kom til at bringe Klarhed i dette Spørgsmaal; det blev Borgeren, den senere som Statsmand saa berømte Ameri- kaner Benjamin Franklin (f. 1706, d. 1790). Benjamin Franklin var opvoxet under fattige Kaar; havde selv maattet arbejde sig frem; udrustet som han var med en voldsom Energi og stor Arbejdskraft i For- ening med en høj Begavelse, havde han naaet allerede i sit tredivte Aar at blive selvstændig Bogtrykker i Philadelphia