Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

22 Om Udladningen nu sker til Jorden eller til Nabo- skyen, afhænger da dels af Afstandene, dels af Spænding- erne. Sker Udladningen fra Sky til Sky, finder der altsaa intet Nedslag Sted. Men der viser sig dog ikke sjælden en betydelig Virkning ved Jordoverfladen. Denne er nemlig tilligemed alle ledende Gjenstande, der befinde sig paa den, stærkt ladet med Elektricitet, til- trukken af Tordenskyen. I det øjeblik, Udladningen til Skyen finder Sted, frigjores den tiltrukne Elektricitet og strømmer ned i Jorden med stor Kraft; Jordens adskilte Elektriciteter forenes igjen; der gaar en elektrisk Strøm ned i Jorden. Døn kaldes for »Bagslaget«, og man har Exempler paa, at Bagslaget kan foraarsage en saa stærk Varmeudvikling, at der sker Antændelse, ligesom det er ret almindeligt, at Bagslaget dræber Mennesker og Dyr ved den stærke fysiologiske Virkning, som den bortstrøm- mende Elektricitet har. Saaledes blev en Gang en hel Faarehjord dræbt af Bagslag; og Heste, der ofte findes døde paa Marken efter Tordenvejr, uden at noget Nedslag har fundet Sted, ere i mange Tilfælde dræbte paa samme Maade. Udlader Tordenskyen sig derimod til Jorden, er det klart, at Lynet gaar den Vej, ad hvilken der er mindst Modstand fra Skyen ned til Jordens tiltrukne Elektricitet. Erfaring viser noksom, at Træer og andre Gjenstande, der frembyde mindre Modstand end Luften, stedse søges af Lynet. Franklins Slutning om, at Lynet vil søge en oprejst Metalstang, der fører ned i den fugtige Jord, ned til Jordens Elektricitet, er derfor ogsaa velgrundet. En saa- dan Metalstang frembyder mindre Modstand end Træer, Bygninger og andre fremstaaende Ting, og fører den virkelig ned til de Jordlag, hvori den tiltrukne Elektricitet findes, maa Lynet vælge den til Vej. Den Stang, Franklin som omtalt oprejste paa sit Hus i Philadelphia i September 1752, blev den for s te Lynafleder.