Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

35 Kobberstangen, altsaa en Varmemængde paa 1523,03.6 = 9138,18. Jernstangen vejer 0.74 Pund ; til at opvarme et Pund Jern en Grad kræves en Varmemængde paa 2; altsaa til at op- varme Jernstangen en Grad fordres Varmemængden 2.0,74 = 1.48, Skal Stangen opvarmes til Smeltepunktet, maa der da opstaa Varmemængden 1,48.1600 = 2368. Det er da klart, at Jernstangen vilde smeltes og mere til af den Strøm, der kan opvarme Kobberstangen til dens Smeltepunkt. Jernstangen maa laves »sværere, hvis den skal mod- staa Lynets smeltende Ævne ligesaagodt som Kobber- stangen ; og da 9138,18 omtrent er 4 Gange saa stor som 2368, saa maa Jernstangen gjøres 4 Gange saa tung, eller, hvad der er det Samme, den maa gives et 4 Gange saa stort Tværsnit. De her opgivne Tal gjælde imidlertid for rent Kobber; i Praxis, hvor man ikke kan gjore Regning paa at faa saa godt Kobber, ansætter man ofte Jernstangens Tværsnit noget lavere i Forhold til Kobberstangens. Af dette Exempel fremgaar det da, at man ved Hjælp af Tabellen kan regne sig til, hvor svær en Ledning til en Lynafleder af et af de anførte Metaller skal være, naar man blot véd, hvor svær en Kobberledning skal være for ikke at smeltes af de stærkeste Lyn. Dette Sidste maa Erfaringen give Oplysning om. Hvad for et Metal, man saa vælger som det mest praktisk Anvendelige til Led- ningen, afhænger af Prisen og af, om det egner sig til at kunne opsættes som Ledning, og om det kan modstaa Vindens, Fugtighedens, Solvarmens og Elektricitetens Angreb. Ved at tage Hensyn til alle disse Ting er det, man er kommet til det Resultat, at der kun kan være Tale om at bruge Kobber eller Jern (Messing, der i tidligere Tid er anvendt i temmelig vid Udstrækning, er absolut forkastelig, alene af den Grund, at en Messingledning, som Englænderen Watson allerede 1764 gjorde op-