Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

38 hed og derved, at Jerntovet kan fremstilles i alle Længder, en endnu større Rolle end overfor Kobberledningen, idet Bøjninger og Sammenføjninger ere des vanskeligere at ud- fore, jo sværere Ledningen er. Skjønt jeg er overbevist om, at Tovledninger paa Grund af deres for Opsætningen saa værdifulde Egen- skaber mere og mere ville fortrænge Stangformen, vil jeg dog ikke undlade at meddele, at der vedvarende er Fysikere (især Theoretikere), der absolut holde paa den massive Stang. Med Hensyn til Valget af Metal, da vil jeg, i hvert Fald naar Talen er om Landbrugsbygninger, tilraade, at man følger, hvad Erfaringen har anvist i Slesvig og Hol- sten, hvor Lynaflederne have været indførte efter stor Maalestok allerede i en længere Aarrække. Her begyndte man med Kobberledninger, men er gaaet over til galvaniseret Jerntov, og Grunden dertil er, at den svage Kobberledning hyppigt fandtes brudt, at Fabrikanterne meget ofte leverede alt andet end rent Kobber, at Stykker af Ledningen bleve stjaalne, og at den Del af Ledningen, der fører fra Jordoverfladen ned til Jordpladen, altfor hurtig fortæredes. Jerntovet, der nu bruges, er snoet af 9 godt galvani- serede Jerntraade, hver paa Vs Tommes Tykkelse. Et saadant Tov yder en kolossal Modstand mod ydre Vold. Det er en vigtig Egenskab hos Jernledningen, at den er stærk; især maa det værdsættes paa Landet ved Land- brugsbygninger, hvor det lettere end ved Beboelseshuse kan ske, at Ledningen faar et Stod eller Træk. Fabrikskorstene bør ikke beskyttes med Kobberledning’, men med Jern. Forbrændingsprodukterne have nemlig større Evne til at angribe og opæde Kobber end Jern; særlig gjækler dette Ammoniak. Ikke sjælden har man fundet, at en Kobberledning var fuldstændig fortæret i Nærheden af Skorstensmundingen, medens den øvrige Del af Ledningen var som ny. Men hvad enten man anvender Kobber eller Jern, og