Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

45 Sammenføjningen af de enkelte Dele. Ved at omtale Ledningen fremhævede jeg stærkt, at den maatte udgjøre ét metallisk Stykke; dette gjælder ogsaa hele Lynaflederen, den skal danne et uafbrudt me- tallisk Hele, ellers formaa selv den allerbedste Jordplade, Ledning og Opstander ikke at udføre, hvad der er til- sigtet. Sammenføjningen af Jordpladen og Ledningen skal iværksættes saaledes, at der bliver flest mulig Berørings- punkter mellem dem. Er Pladen plan, fastgjøres Led- ningen langs Pladens hele Bredde; er Pladen valseformet, langs hele Valsens Højde. Og man skal ikke fæstne Led- ningen til Pladens Kant, men derimod til Midtlinien (se Tegn. Side 29); Pladen vil nemlig fortæres mest i Kanten. Har man en massiv Ledning, kamres den flad og nittes og loddes til Jordpladen. Er Ledningen et Tov, kan Jordpladen være forsynet med et udhamret Hulrum til at optage dette; selvfølgelig maa her ogsaa loddes, og det maa paasés, at Lodningen udføres omhyggeligt. Omkring Lodhingsstedet gives Pladen et beskyttende Overtræk f. Ex. af Shellak, for at Lodstedet ikke skal angribes. lovrigt maa den ellers nedlægges ren metallisk. Kan Luftledningen ikke faas i et Stykke, men altsaa maa sammensættes, da anvender man lidt forskjellige Fremgangsmaader, eftersom Ledningen er massiv eller har Tovform. I begge Tilfælde maa man sørge for, at Ledningens to Parter baade rent mekanisk klemmes sammen ved Skruer og metallisk forbindes ved Lodning. Endvidere maa den til Samlingen nødvendige Muffe være indrettet saaledes, at Lodningen i den kan foregaa paa en absolut betryggende Maade. Forøvrigt kunne Mufferne naturligvis gives forskjellige Former, som i lige Grad tilfredsstille de nævnte Betingelser. I Fig. 11 findes afbildede nogle Samlingsmuffer,