Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

vore Dage ere Meningerne delte og ville sikkert vedblive at være det, thi der vil altid frembyde sig enkelte Exeinpler, som, i hvert Fald tilsyneladende, staa i Mod- strid til den Lov, man tror at have fundet. Denne Usikkerhed kunde maaske i Nogies Øjne døds- dømme Lynaflederen; dette vilde imidlertid være en stor Fejltagelse. Thi selv om det maa indrømmes, at Lynet kan slaa ned i umiddelbar Nærhed af en fejlfri Lynafleder, saa viser Erfaringen, at det hører ti] de overordentlig sjældne Tilfælde. Vi kjende et fuldt ud paalideligt Middel til at skjærme en Bygning mod Lynilden, nemlig helt at omslutte den med Aletal, som staar i god ledende For- bindelse med de vandførende Jordlag; men dette Middel er for dyrt, og vi nøjes med en billigere Beskyttelse, der imidlertid næppe svigter i et af Tosende Tilfælde. I Lynaflederens første Aar talte man om en vis be- skyttet Kreds omkring Opstanderen; man tog ikke videre Hensyn til dennes Højde, men mente, at Kredsen, der laa indenfor en 30—40 Fods Afstand, var sikret. Senere angav Franskmanden Charles (den samme, som er kjendt fra Luftballonens Historie), at en Lynafleder beskyttede et valseformet Rum, hvis Akse var Opstanderen, og hvis Diameter var 4 Gange dens Højde. Men i en Vejledning, som den franske Kegjering udgav 1854, til- raades det at være varsom med at følge Charles’ Regel; tillige finder man i denne Vejledning en meget vigtig Bemærkning om, at det Materiale, Bygningen er opført af, har stor Indflydelse, og at meget Metal i Bygningen indskrænker det beskyttede Rum. 1 Tredserne finder man angivet, at en Lynafleder sikrer et kegleformet Rum, hvis Akse er Spidsens Højde over Jordfladen, og hvis Diameter er 4 Gange Højden. Nu til Dags antager man ikke saa stort et beskyttet Rum. Vi véd fra Erfaring god Besked om, at Omgivel- serne have uhyre stor Indflydelse paa Lynaflederens be- skyttende Evne. Den Omstændighed, at Nutidens Bygninger indeholde meget mere Metal end Fortidens, øger Faren