Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

50 Paa Tegningen er Opstanderens Højde lige det Halve af Mønningens Længde. Fra Opstanderens Top er der tegnet to punkterede Linier, der begge danne 45° med den vandrette. Lynet, der søger Huset, kommer i Rummet mellem de to Linier over Opstanderen. Det er da umiddelbart indlysende, at Lynaflederens Top er nærmere ved de kom- mende Lyn end noget Punkt, der ligger i Rummet mellem de to Linier under Opstanderen. Altsaa er hele det Rum beskyttet, som begrænses af den Kegleflade, der vilde dannes, naar de to nedadgaaende punkterede Linier bleve drejede omkring Opstanderen. Det er iøjnefaldende ved denne Tegning, at Tagets Form liar stor Indflydelse paa den Højde, som Opstanderen maa have, for at hele Bygningen skal komme til at ligge i den beskyttede Kegle. Flade Tage fordre en højere Opstander end stejle Tage, og hvor Gavlmuren er ført op helt til Mønningen, fordres der en langt højere Opstander, end hvor der er et skraat Gavltag. Tegningerne af de tre Huse J, B, C, illustrere dette. Grundfladen og Murhøjden er den samme for de tre Bygninger, kun Tagformen er forskjellig. Det er klart, at A er lettest at beskytte, her fordres kun en lav Opstander; C med den lige Gavl er vanske- ligst: B staar omtrent midt imellem. Hertil kommer, at et Hjørne, saasom en Gavlspids, er langt mere udsat end en Kant, f. Ex. Mønningen.