Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

56 Paa Landet véd man i Reglen god Besked om Grund- vandsforholdene i Nærheden af Bygningerne; hvert Hus har jo sin Brønd, og Gaardene som oftest flere. Holder Brønden Vand hele Aaret igjennem, og den ligger paa et passende Sted, bør den altid anvendes, naar Pladen er af Jern. Er denne derimod af Kobber, og Brondvandet bruges som Drikkevand, kan det have sin Betænkelighed af sanitære Hensyn. Er der staaende eller betydelige flydende Vandmasser i Nærheden af Bygningen, da bør Hovedafledningen ube- tinget ske dertil. Beslutter man sig til at udføre en Boring for at skaffe Lynaflederen i god Forbindelse med Grundvandet, anvender man ofte med Fordel et langt Jernrør i Steden for Plade. I enkelte Tilfælde kan der blive Tale om at anbringe Jordpladen i nogen Afstand fra Bygningen, f. Ex. fdf at faa den anbragt i en Dam eller i en Brønd. Det er bedst, naar de store Afstande kunne undgaas, og som Regel bør man ikke gaa længere end 20—30 Fod bort med Pladen. Men der vil blive Brug for Undtagelser fra denne Regel; og dette vil fuldt ud være forsvarligt, naar de stedlige Omstændigheder vise, at der ellers ingen tilforladelig Afledning kan opnaas. Findes der et særligt udpræget Udladningssted, i f. Ex. 25 Fods Afstand fra Bygningen, maa der føres en Ledning derhen, hvis Forholdene ikke ere heldige med Hensyn til Jordpladens Anbringelse tæt ved Bygningen, men man kan da anvende en Hjælpeplade paa lignende Maade som omtalt Side 28 for det Tilfælde, at Grund- vandet ligger meget dybt. Forefindes ingen af de nævnte første Klasses Aflednings- steder, maa man ty til dem af anden Rang, saasom Afløb for Tagrender, Rendestene, Kloaker og Jordlag, der ere be- voxecle med Træer eller Buske. Disse Steder ere udmærkede for Hjælpeplader, men skal man nøjes med dem alene, maa Jordpladerne være meget store, og Anlæget bliver dyrt.