Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

60 en Brønd el. lign., at Bøjninger ere uundgaaelige. Her kan man føre Ledningen over en Del af en Cirkelbue, som omstaaende Tegning (Fig. 17) viser. En skarp Bøjning opstaar ogsaa, hvor Opstanderen og Ledningen, der skal være udstrammet, forenes. Herpaa hjælper den nævnte Biledning (se Fig. 12). Lederen maa ikke hænge slapt ned, men den maa heller ikke være anstrængende stram; det er urigtigt at fæstne den til Bygningen; den skal føres gjennem øskner, saa der kan være Lejlighed til smaa Udvidelser og Sammen- trækninger, som foraarsages af Luftens Varmeforandringer og ved Lynnedslag. Er Taget blødt, føres Ledningen over Træstøtter i 9 Tommers Afstand; er Taget liaardt, gjen- nem Oskener i 2 Tommers Afstand. Forholdet er det Samme, hvad enten der er Tale om en Ledning langs Mønningen eller langs den skraa Tagflade. En Vindmølle kræver særegne Ledninger. Opstande- ren og den Del af Ledningen, der falder i Møllehatten, maa nemlig dreje sig rundt med denne, medens den øvrige Del beholder sin Plads uforandret. Her maa indskydes et Mellemled, der bevirker, at de to Dele af Ledningen altid ere paalideligt forbundne. Afbildningen (Fig. 18) viser en Ordning af Mellem- leddet, som er prøvet i Praxis i Slesvig og Holsten. Fra Opstanderens Fodpunkt gaa to Ledninger, hver paa sin Side, ned gjennem Møllehatten og ende hver i en Metal- fjeder, som styres af Trælægter saaledes, at den slæbes paa en Metalring, der sidder fast paa den ubevægelige Møllekrop. I Steden for at lade de to Ledninger ende i de slæbende Metalfjedre, kan man fæstne dem i modsatte Punkter af en Metalring, der glider meget nøjagtigt paa den nævnte faste Ring. Vælges dette, maa man paase, at den øverste Ring er saare godt styret, og at de to Led- ninger fra Opstanderen ned til den ikke ere for stramme, men kunne tillade, at Møllehatten løfter sig lidt i den ene Side, enten paa Grund af et stort Vindtryk eller af en hurtig Krøjning.