Lynaflederen
En Vejledning særlig for Landmænd

62 hatten og ende i to Slæbere eller Ruller, der ere bevæge- lige med Hatten; Slæberne bringes da ved en Fjeder til at berøre en Metalring, der ligger udvendig paa Mølle- kroppen, og derfra føres Ledningen til Jorden. Begge Anordninger ere anvendelige; den første liar det Fortrin, at det er lettere at holde de paa hinanden glidende Metalflader rene og blanke, end det vilde have været, hvis Metalfladerne laa udvendigt; den anden har det Fortrin, at Ledningen holdes udvendig paa Mollen. Ledningen er særlig udsat for at lide Overlast saavel af mekanisk som af kemisk Natur ved Jordoverfladen. Der- for er det praktisk at beskytte den ved et Metalror i et Par Fods Højde. Skal Ledningen føres til en fjernere liggende Plade, maa-den nedgraves i mindst 2 Fods Dybde. — Som nævnt Side 57 maa der skaffes Forbindelse mellem Ledningen og visse Metalmasser paa og i Byg- ningen. Hvor der er Metaltag, helt eller delvis, maa dette ske; men det er i høj Grad urigtigt at benytte Metaltaget som en Del af Ledningen, idet de enkelte Tagplader ikke ere indbyrdes paalideligt metallisk forbundne. — Oin Tag- prydelser og Tagrender gjælder det Samme, de skulle forbindes med Ledningen, inen man bor ikke uden videre benytte dem som saadan. Tagrender kunne ganske vist frembyde en tilstrækkelig god Ledning, men tager man ikke særlige Forholdsregler, ville deres Sammenføjninger ikke være tilforladelig gode. Lange Metalror i en Bygning, især saadanne, der ere godt afledede til Jorden, f. Ex. Gas- og Vandror, .øve stor Tiltrækning paa Lynet, hvis de ikke ere forbundne med Aflederen. Hvor en Lynafleder ikke har opfyldt sin Be- stemmelse, at fere Lynet sikkert ned til Jordpladen, men dette har sogt en anden Vej i Bygningen, have slige Rør i de fleste Tilfælde været Aarsagen. I de senere Aar er dette saa grundigt oplyst, at Alle anerkjende, at det er nødvendigt, at de omhyggeligt blive forbundne med Led- ningen, og det maa helst sko udenfor Bygningen under