Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

29 42%, hvoraf Vægtfylderne vilde faas lig 1.8, 1.4—1.5 og 1.6—1.8. Uagtet for Sandets Vedkommende Resultaterne frem- byde en ret tilfredsstillende Overensstemmelse med Theorien, viser dog dets stærke Volumenformindskelse ved Blanding med Vand — undertiden angives endog 20% — tydelig hen til, at dets Tilbøjelighed til at antage den størst mulige Tæthed modarbejdes af indre Kræfter, hvis Indflydelse Vandet formindsker. I Modsætning dertil vil Ler, navnlig rent, snarere udvide sig noget ved moderat Fugtighed. At tage Hensyn til Forskjellen i Tæthed af de dybere og de øvre Jordlag, eller til at disse, opblødte og løsnede som de ere af Regn, Sne, Frost og Temperaturforandringer, mere end hine nærme sig den flydende eller halvflydende Tilstand og derfor ved deres mindre Friction og Cohæsion udøve et forholdsvis stort Jordtryk, vilde føre til meget complicerede Beregninger. I alle Jordtrykstheorier forud- sættes derfor Massen ensartet, med mindre en Discontinuitet er til Stede deri som f. Ex. ved Dagligvands- eller maaske Højvands-Linien, idet som bekjendt Vægtfylde og Frictions- vinkel maa regnes mindre under end over Vand. Dog er det utvivlsomt, at uensartede Elementer i Jordlegemet kunne afstedkomme store Forstyrrelser, og det er en Er- faring1), at enkelte større Lerklumper, som ved Opførelsen af en Dæmning ere indkomne deri i fugtig Tilstand, under- tiden i Tidens Løb ved Trykket af den overliggende Masse kan give Anledning til Dannelsen af Glideflader og maaske flere Aar efter Bygningen foraarsage pludselige Nedstyrt- ninger, hvis Aarsag synes ufattelig. Consistens. § 13. Naar Ler og enkelte andre Jordarter optage en tilstrækkelig Vandmængde, kunne de gaa over til en halvflydende Tilstandsform. Det Jordtryk, som de da udøve, vil nærme sig til det af en Vædske af samme Vægtfylde, J) Lehwald i Zeitschrift fur Bauwesen, Jahrg. XXXV, Berlin 1885.