Beskrivelse Og Betingelser Vedr Udførelsen Af En Kombineret Vej- Og Jernbanebro Over Lillebælt

Beskrivelse: Brolinien og de stedlige Forhold. 3 De daglige Vandstandsvariationer er ca. + 23 cm, største iagttagne Højvande er 153 cm over Middelvandstand (1904), og laveste iagttagne Vandstand 162 cm under Middelvandstand (1917). Strømforholdene i Lillebælt afhænger i Hovedsagen af 3 Faktorer nemlig: af Tidevandsbevægelsen, af Vindforholdene over Nordsøen og Østersøen og af Afløbet fra Østersøen. Middelstrømmen hidrørende fra Tidevandsbevægelserne er ca. 0,4 m/sec nord- eller sydgaaende, medens Resultanten af skiftende Vinde og Afløbet fra Østersøen giver ca. 0,35 m/sec nordgaaende Strøm i Gennemsnit. Nordgaaende Strøm — d. v. s. Strøm fra Østersøen til Kattegat — er saaledes hyppigst. Strømmen skifter ikke regelmæssigt Retning med Tidevandsbevægelsen, men har ofte — med vekslende Styrke — samme Retning flere Døgn i Træk. Strømskifte kan ogsaa indtræffe hurtigt, foraarsaget af pludselige Æn- dringer i Vindforholdene. For Strømperioderne kan der derfor ikke gi- ves nogen nøjere Regel ; rent alment kan det siges, at efter stærkt fal- dende Vandstand i Kattegat eller i Østersøen vil følge stærk Strøm i Lillebælt. Vedvarende Vind over Nordsøen fra Vest, som derefter gaar over i Nordvest, vil give stærk sydgaaende Strøm, medens vedvarende Nordost over Østersøen med østgaaende Tendens og derefter Syd til Sydvest vil give stærk nordgaaende Strøm i Lillebælt. De roligste Strømforhold findes i Sommermaanederne fra Maj til September. De uroligste Maaneder er November, December, Januar og Februar. I foranstaaende Oversigtsskema er givet nogle karakteristiske Data vedrørende Overfladestrømmen midt i Bæltet for Maanederne September 1923 til Januar 1924 incl. Det fremgaar heraf, at den nord- gaaende Strøm er hyppigst, at Strømmen kan have samme Retning i flere Døgn ad Gangen, at den største observerede Strømhastighed er ca. 3,25 m/sec eller ca. 6,5 Sømil i Timen, og at Strømmen kun i 20 à 25 % af Observationstiden har været svagere end 0,5 m/sec (1 Sø- mil i Timen). Perioder med Strømhastighed mindre end 0,5 m/sec forekommer med meget forskellige Intervaller og er af meget varierende Længde. Den længste observerede er 1 Døgn, men saa lange Perioder er meget sjældne; derimod kan der jævnlig forekomme Perioder paa 4 à 8 Ti- mer — længst om Sommeren og kortest om Vinteren. Strømskifterne optræder uden Regelmæssighed, og Strømmen kan jævnligt i Løbet af 4 à 5 Timer skifte fra 1 à 1,5 m/sec nordgaaende til 1 à 1,5 m/sec sydgaaende. Ved Strømskifte begynder nordgaaende Strøm sit Løb i Overfla- den, medens den sydgaaende Strøm, som fører saltere og derfor tun- gere Vand, begynder sit Løb ved Bunden af Bæltet. Man kan saaledes have een Strømretning i Overfladen, medens man samtidig har en anden Strømretning ved Bunden. Med ensrettet Strøm aftager Strøm- styrken med Dybden; den stærkeste Bundstrøm er paa 40 m Vand- dybde maalt til 1,1 m/sec, medens den stærkeste Bundstrøm paa 20 m Vanddybde er maalt til 1,7 m/sec. Nordgaaende Strøm løber ofte haardest 200 à 300 m udenfor Jyl- lands Kyst, medens der samtidig optræder et svagere sydgaaende Bag- vande af 50—100 m Bredde langs Fyns Kyst. Omvendt løber den sydgaaende Strøm ofte stærkest tæt inde under Fyns Kyst, medens der er nordgaaende Bagvande langs Jyllands Kyst. Almindeligvis løber Strømmen „ret" gennem Bæltet, og Middelstrømretningen midt i Bæl- tet danner en Vinkel paa ca. 85° med Brolinien. Naar Strømmen skifter og begynder et nyt Løb, kan den staa skraat hen over Farvan- det. Nordgaaende Strøm begynder sit Løb nærmest Jyllands Kyst og breder sig derefter over hele Tværsnittet; modsat begynder sydgaaende Strøm langs Fyns Kyst. Afgrænsningen mellem modgaaende Strømme er som Regel skarp.