Jernbeton
Vejledning Til Brug Ved Undervisningen I Dagskolen For Bygningshaandværkere Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn

10 Fra Statikken ved vi nu, at i el Legeme, som er paa- virket til Bøjning, vil Fiberspændingen vokse med Af- standen fra den neutrale Akse. Efter det forud sagte vil dette altsaa sige, at Elasticitetskoeflicienten ikke alene varierer fra Tværsnit til Tværsnit, men ogsaa indenfor hvert enkelt Tværsnit. Med saa indviklede Forhold vil en Beregning, om i det hele taget mulig, være et uhyre Arbejde. Man nøjes derfor med en Tilnærmelse, idet man fastslaar en konstant Størrelse for n. Normerne fastslaar denne Størrelse til 15, altsaa svarende til Betonens Forhold omkring Brud- belastning. J ernbetonplader. Den almindeligste Jernbetonkonstruktion, paavir- ket til Bøjning, er Pladen, som hviler paa 2 Under- støtninger. En saadan Plade vil under Indvirkning af Belastningen søge at bøje sig saaledes, al der for- oven kommer Trykspændinger, forneden Trækspæn- dinger. Som tidligere omtalt kan Betonen optage Trykspændingerne, hvorimod der i den underste Del af Pladen maa indlægges .Jern til Optagelse af Træk- spændingerne. Dette Jern, som selvfølgelig skal ligge i Retning fra Understøtning til Understøtning, maa for at blive saa virksomt som muligt, ligge saa nær Underkanten af Pladen som muligt. Men paa den anden Side maa man selvfølgelig sørge for, at del bliver fuldstændig omhyllet af Beton, bl. a. for at be- skytte del mod Ild ved en eventuel Brand. Et Be- tonlag paa 1 cm under Jernene kan anses for pas- sende. Med de smaa Jerndimensioner, som alminde- ligvis bruges til Plader, regner man ofte 1,5 cm fra Pladeunderkant til Jernenes Tyngdepunkt. Ved Di- mensioneringsformlerne udfinder man, hvor stor Jern- tværsnittet skal være i en Pladebredde af 1 m. Jer-