Jernbeton
Vejledning Til Brug Ved Undervisningen I Dagskolen For Bygningshaandværkere Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn
Forfatter: Chr. J. Thorup
År: 1911
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 50
UDK: 693.55(022)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
Spændinger er selvfølgelig ogsaa tilstede i Jernbeton-
konstruktionen; deres Størrelse kan, som det senere
skal vises, beregnes. Saafremt den bliver større end
ca. 5 kg/cm2, hvad der sjældent vil ske ved Plader,
vil der være Fare for at Konstruktionen skal revne,
og der maa da indstøbes særlige Armeringsjern i Lig-
hed med Boltene, hvormed man bolter Træbjælkerne
sammen.
b) De lodrette Forskydninger forudsættes bekendte
fra Statiken.
Beregning af Jernbetonplader.
Vi vilde først undersøge Størrelsen af Spændin-
gerne i en Plade af b cm Bredde med h cm Tykkelse,
armeret i Træksiden med et Jerntværsnit Fj cm2.
Jernets Tyngdepunkts Afstand fra Pladeunderkant
kaldes a. h -j- a = hn (Nyttehøjden).
Pladen er paavirket af et Bøjningsmoment M kgcm.
Afstanden fra Pladens Overkant til den neutrale
Akse kaldes x.
Som tidligere omtalt regner man som om den
strakte Beton ingen Spændinger optager. Trækspæn-
dingen i Jernet betegnes med tf, kg/cm2.
Trykspændingerne vil ved den neutrale Akse være
Nul og vil vokse jævnt fra den neutrale Aksetil Betonens
trykkede Kant, hvor den kaldes øj, kg/cm2. (Se Fig. 3).
Ej Jernets Elasticitetskoefficient.
Eb Be lonens
Ei
- = n; -— = m.
Eb °i>