Jernbeton
Vejledning Til Brug Ved Undervisningen I Dagskolen For Bygningshaandværkere Ved Det Tekniske Selskabs Skole I Kjøbenhavn

31 midte til Fagmidte, altsaa er i Tilfældet Fig. 10 Bjælke- bredden lig 1. Dog bestemmer Normerne, at der til Bjælkebredden ikke maa regnes mere end | af Bjæl- kens Spændvidde til hver Side. Den største Bjælke- bredde man kan faa er altsaa lig | af Bjælkens Spænd- vidde. Har man f. Eks. en Etageadskillelse, hvor Spændvidden er 6 ni og Afstanden mellem Bjælkerne 1 = 2,5 m, da maa Bjælkebredden ikke regnes til 2,5 m, men derimod kun til {’- = 2 m. Er Bjælke- afstanden derimod kun 1,5 m maa Bjælkebredden selvfølgelig ikke regnes til | = 2 m, men kun til 1,5 m. Ribbens Bredde bo maa gøres saa stor, at der bliver Plads til Jernene, men de behøver ikke absolut at ligge i eet Lag. Meget ofte lægges de i 2, sjældnere i 3 Lag. Ribbebredden bo faar en stærk Paavirkning til Forskydning og i de fleste Tilfælde vil denne Paa- virkning overskride den tilladelige Værdi, hvorfor man maa armere derfor med de saakaldte Bøjler og med Opadbøjning af Strækjernene henimod Under- støtningerne, Ved Beregningen er der 2 væsentlige Tilfælde at skelne mellem: 1) Den neutrale Akse falder i Pladen, 2) » — » — under Pladen. Tilfælde 1. Da man paa Forhaand ikke kan have nogen Mening om, hvorvidt den neutrale Akse falder i eller under Pladen gør man almindeligvis den Forudsætning, at den falder i Pladen. Viser dette sig at være forkert, anvender man dernæst Formlerne under Tilfælde 2. Da vi ved Pladeberegning ikke tage noget Hensyn til den Beton der ligger under den neutrale Akse (i den strakte Del), gælder de samme Formler her; dog at man i Formlen for Forskydningsspændingerne (10) i Stedet for b maa sætte bo. (Bemærk: h betyder her Bjælkehøjde incl. Plade).