Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 88 - Der kan næppe være Tvivl om, at den store Mængde Messingindmad, som tidligere fandtes i Dampkamret og var i ledende Forbindelse med Kedel- rørene, fremmer disses Tæring, særligt Rørendernes. Af denne Grund forfærdiges Separatorpladerne og de indvendige Føderør nu af Staal og galvaniseres. Derimod er det indvendige Damprør vedblivende af Messing. 6) I de ældre Vandrørskedler var det ikke muligt at finde nogen bestemt Regel for Størrelsen af cle nedre og øvre Trækflader, snart vare de store og snart smaa i Forhold til Ristefladen. Fra Aaret 1893 bestemte man sig for at proportionere dem i Forhold til Gasarternes Rumfang ved den paagældende Trækflade, men da Modstanden mod Strømning gennem dem derved blev lille, og Virkningsgraden aftog, indsattes ved øverste Trækflade en lang Plade, saalecles at Trækfladen voksede med Afstanden fra Skorstenens Fod. Det er sandsynligt, at den nedre Trækflade derved blev saa stor, at Flammen kunde søge op mod den øvre Trækflade uden at berøre de Skærmkassen nærmest værende Rørrækker. Herved bliver Vandcirkulationen gennem disse Kør, i hvilke Vandet har den største Løftehøjde, mindre god, og da der næppe kan være Tvivl om, at Staalrør, som i længere Tid udsættes for en tør Varme, ere særligt udsatte for Tæring7 fordi Dampen spaltes i dem, bør man ved alle Midler fremme Vandcirkulationen gennem dem. Af denne Grund og ogsaa for at forøge Gasarternes Modstand mod Strømning ved at forlænge deres Vej gennem Rørpartiet, gives der nu Trækfladen, forskellige Arealer paa langs af Kedlen,. Findes Skorstenen over Kedlens Midte, er nederste Trækflades Sektioner mellem Rørene store ved Kedlens For- og Bagende, medens den øverste Trækflades Sektioner ere store ved Kedlens Midte. Findes Skorstenen ved Kedlens Bagende, ere Sektionerne store ved Forenden forneden og ved Bagenden foroven. 7) Forinden Rørene indsættes i Kedlen, files deres Rørencl:r og Hul- lerne i Damp- og Vandkamre glatte og runde, saa at de nøjagtigt passe sammen. 8) Naar Kedlen er færdigbygget og trykprøvet, udkoges den paa Land mecl Kalk, saa at der dannes en beskyttende Kalkhinde paa Rørenes Inder- sider. Derefter opvarmes og tømmes Kedlen, Rørene indsmøres, og Kedlen udtørres. Da clet har vist sig, at tredie og fjerde Rækkes Kør fra oven tære hurtigt, og man selv efter 24 Timers Udtørring af Kedlen liar fundet Vandclraaber hvilende indvendigt paa den øverste, indvendige Bugt af disse Rør, udføres Kedlernes Udtørring meget omhyggeligt ved en højere Varme- grad end tidligere og i opvarmet Kedelrum. Den fugtige Aarstid, hvori Kedlerne i Reglen oplægges og udtørres, vanskeliggør i høj Grad en effek- tiv Udtørring. 9) Hvor muligt anbringes der Føclevandsrensere paa Fødepumpernes Trykrør, og i større Skibe indrettes Føclebrøndene tillige saaledes, at de ikke tømmes forVand, hvorved ellers Luft pumpes paa Kedlen, og man drager