Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 88 -
Der kan næppe være Tvivl om, at den store Mængde Messingindmad, som
tidligere fandtes i Dampkamret og var i ledende Forbindelse med Kedel-
rørene, fremmer disses Tæring, særligt Rørendernes. Af denne Grund
forfærdiges Separatorpladerne og de indvendige Føderør nu af Staal og
galvaniseres. Derimod er det indvendige Damprør vedblivende af Messing.
6) I de ældre Vandrørskedler var det ikke muligt at finde nogen
bestemt Regel for Størrelsen af cle nedre og øvre Trækflader, snart vare
de store og snart smaa i Forhold til Ristefladen. Fra Aaret 1893 bestemte
man sig for at proportionere dem i Forhold til Gasarternes Rumfang ved
den paagældende Trækflade, men da Modstanden mod Strømning gennem
dem derved blev lille, og Virkningsgraden aftog, indsattes ved øverste
Trækflade en lang Plade, saalecles at Trækfladen voksede med Afstanden
fra Skorstenens Fod. Det er sandsynligt, at den nedre Trækflade derved
blev saa stor, at Flammen kunde søge op mod den øvre Trækflade uden
at berøre de Skærmkassen nærmest værende Rørrækker. Herved bliver
Vandcirkulationen gennem disse Kør, i hvilke Vandet har den største
Løftehøjde, mindre god, og da der næppe kan være Tvivl om, at Staalrør,
som i længere Tid udsættes for en tør Varme, ere særligt udsatte for
Tæring7 fordi Dampen spaltes i dem, bør man ved alle Midler fremme
Vandcirkulationen gennem dem. Af denne Grund og ogsaa for at forøge
Gasarternes Modstand mod Strømning ved at forlænge deres Vej gennem
Rørpartiet, gives der nu Trækfladen, forskellige Arealer paa langs af Kedlen,.
Findes Skorstenen over Kedlens Midte, er nederste Trækflades Sektioner
mellem Rørene store ved Kedlens For- og Bagende, medens den øverste
Trækflades Sektioner ere store ved Kedlens Midte. Findes Skorstenen ved
Kedlens Bagende, ere Sektionerne store ved Forenden forneden og ved
Bagenden foroven.
7) Forinden Rørene indsættes i Kedlen, files deres Rørencl:r og Hul-
lerne i Damp- og Vandkamre glatte og runde, saa at de nøjagtigt passe
sammen.
8) Naar Kedlen er færdigbygget og trykprøvet, udkoges den paa Land
mecl Kalk, saa at der dannes en beskyttende Kalkhinde paa Rørenes Inder-
sider. Derefter opvarmes og tømmes Kedlen, Rørene indsmøres, og Kedlen
udtørres. Da clet har vist sig, at tredie og fjerde Rækkes Kør fra oven
tære hurtigt, og man selv efter 24 Timers Udtørring af Kedlen liar fundet
Vandclraaber hvilende indvendigt paa den øverste, indvendige Bugt af disse
Rør, udføres Kedlernes Udtørring meget omhyggeligt ved en højere Varme-
grad end tidligere og i opvarmet Kedelrum. Den fugtige Aarstid, hvori
Kedlerne i Reglen oplægges og udtørres, vanskeliggør i høj Grad en effek-
tiv Udtørring.
9) Hvor muligt anbringes der Føclevandsrensere paa Fødepumpernes
Trykrør, og i større Skibe indrettes Føclebrøndene tillige saaledes, at de
ikke tømmes forVand, hvorved ellers Luft pumpes paa Kedlen, og man drager