Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 87 — Godstykkelse opnaas, at, selv om der dannes Rustgruber, ville de i Reglen ikke være saa dybe, at de gennemtære hele Rørvæggen. 2) Der anvendes trukne Rør af svensk Materiale; cle ere dyrere end svejste engelske eller tyske Bør, men dels undgaar man de svejste Rørs Svejsfuge med dens fremmede Bestanddele, Mangel paa Styrke og Til- bøjelighed til Tæring ved galvanisk Virkning, dels høre de svenske Malme til de reneste og give cle mest ensartede Rør. 3) I en lang Periode liave Børene været galvaniserede udvendigt, „Gejsers“, som anført, ogsaa indvendigt. Det er imidlertid meget tvivl- somt, om Galvaniseringen beskytter Rørene mod Tæring. Saa længe Ked- lerne rensedes, medens de stode paa Plads i Baadene, var det den ud- vendige Tæring, som hurtigst gemiemliullede Rørene. Efter at Kedlerne nu tages paa Land og renses paa det omhyggeligste efter endt Togt, og Rørene derefter, medens de ere varme, overstryges med en beskyttende Fernis, er man nogenlunde sikret mod Tæring udvendig fra. For at be- skytte Rørene under Oplag i Magasinet og Kedlens Forfærdigelse i Værk- stedet, blive de udvendigt indgnedne med Fernis straks efter Ankomsten fra Valseværket. Det vilde være en udmærket Beskyttelse af Rørene mod Tæring ind- vendig fra, om man kunde galvanisere deres Indersider med et jævnt Lag, der dækkede hele Overfladen; men dette er ikke gørligt. Først er der Vanskeligheder med Syringen af Rørene, man kan ikke trods den om- hyggeligste Udskylning i Vand stole paa, at al Syren er fjernet, og er der blot Spor af denne tilbage, angribes Røret stærkt. Desuden fjærnes ved Syringen hele Glødskallen, der sikkert virker beskyttende, saalænge den er fast vedhængende til Røret. Dernæst er der selve Neddypningen i Zink- badet; hyppigt følger der Zinkaske o. 1. med ind i Røret, og selv om man veel at lade en Kugle løbe gennem Røret kan sikre sig mod Forstopninger, viser dog Erfaringen, at Zink]åget er meget ujævnt, og at der er blottede Steder paa dets Overflade. Af de ovennævnte Grunde galvaniseres Rørene nu ikke hverken ud- eller indvendigt. At man. uagtet det endnu i Ud- landet er almindeligt at galvanisere Rørene udvendigt, ikke vinder noget derved, viser den Omstændighed, at de Kedler, som have haft den længste Levetid (omkr. 14 Aar), nemlig Torpedobaadene Nr. 10 til 13 og Patrouille- baadene Nr. 4 til 7% have ikke galvaniserede Staalrør. 4) De øvre Børender flyttes nedefter, for at formindske Vandets Løftehøjde og formindske Rørpartiet over Vandlinien, da det er denne Del af Rørene, som tæres hurtigst. I „Olfert Fischer“ er derfor det halve Rørpartis øvre Mundinger under Vandoverfladen, hvorfor dets Kedler be- nævnes : Vandrørskedler med kalvdruknede Rør. Disse kunne helt fyldes med Vand, naar de ikke benyttes, og Kedelrørenes Bevaring bliver der- for lettere. 5) Tæring ved galvanisk Virkning undgaas ved ensartede Materialier.