Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 87 —
Godstykkelse opnaas, at, selv om der dannes Rustgruber, ville de i Reglen
ikke være saa dybe, at de gennemtære hele Rørvæggen.
2) Der anvendes trukne Rør af svensk Materiale; cle ere dyrere end
svejste engelske eller tyske Bør, men dels undgaar man de svejste Rørs
Svejsfuge med dens fremmede Bestanddele, Mangel paa Styrke og Til-
bøjelighed til Tæring ved galvanisk Virkning, dels høre de svenske Malme
til de reneste og give cle mest ensartede Rør.
3) I en lang Periode liave Børene været galvaniserede udvendigt,
„Gejsers“, som anført, ogsaa indvendigt. Det er imidlertid meget tvivl-
somt, om Galvaniseringen beskytter Rørene mod Tæring. Saa længe Ked-
lerne rensedes, medens de stode paa Plads i Baadene, var det den ud-
vendige Tæring, som hurtigst gemiemliullede Rørene. Efter at Kedlerne
nu tages paa Land og renses paa det omhyggeligste efter endt Togt, og
Rørene derefter, medens de ere varme, overstryges med en beskyttende
Fernis, er man nogenlunde sikret mod Tæring udvendig fra. For at be-
skytte Rørene under Oplag i Magasinet og Kedlens Forfærdigelse i Værk-
stedet, blive de udvendigt indgnedne med Fernis straks efter Ankomsten
fra Valseværket.
Det vilde være en udmærket Beskyttelse af Rørene mod Tæring ind-
vendig fra, om man kunde galvanisere deres Indersider med et jævnt Lag,
der dækkede hele Overfladen; men dette er ikke gørligt. Først er der
Vanskeligheder med Syringen af Rørene, man kan ikke trods den om-
hyggeligste Udskylning i Vand stole paa, at al Syren er fjernet, og er der
blot Spor af denne tilbage, angribes Røret stærkt. Desuden fjærnes ved
Syringen hele Glødskallen, der sikkert virker beskyttende, saalænge den er
fast vedhængende til Røret. Dernæst er der selve Neddypningen i Zink-
badet; hyppigt følger der Zinkaske o. 1. med ind i Røret, og selv om man
veel at lade en Kugle løbe gennem Røret kan sikre sig mod Forstopninger,
viser dog Erfaringen, at Zink]åget er meget ujævnt, og at der er blottede
Steder paa dets Overflade. Af de ovennævnte Grunde galvaniseres Rørene
nu ikke hverken ud- eller indvendigt. At man. uagtet det endnu i Ud-
landet er almindeligt at galvanisere Rørene udvendigt, ikke vinder noget
derved, viser den Omstændighed, at de Kedler, som have haft den længste
Levetid (omkr. 14 Aar), nemlig Torpedobaadene Nr. 10 til 13 og Patrouille-
baadene Nr. 4 til 7% have ikke galvaniserede Staalrør.
4) De øvre Børender flyttes nedefter, for at formindske Vandets
Løftehøjde og formindske Rørpartiet over Vandlinien, da det er denne
Del af Rørene, som tæres hurtigst. I „Olfert Fischer“ er derfor det halve
Rørpartis øvre Mundinger under Vandoverfladen, hvorfor dets Kedler be-
nævnes : Vandrørskedler med kalvdruknede Rør. Disse kunne helt fyldes
med Vand, naar de ikke benyttes, og Kedelrørenes Bevaring bliver der-
for lettere.
5) Tæring ved galvanisk Virkning undgaas ved ensartede Materialier.