Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 86 — saa langt fra Nedløbet til Nedtagerrørene, at de i Fødevandet indeholdte Salte kunne faa Lejlighed til at udskille sig og bundfælde i Vandkamrene, inden Vandet naaede op i Optagerrørene. Samtidig udtoges forskellige Rør af saavel „Gejsers“ som Torpedobaadenes Kedler, de savedes igennem, og Lagene paa Rørenes Indersider undersøgtes og analyseredes; i Reglen bestod Sammensætningen væsentligst af cle tre ovennævnte Stoffer. Man har dog aldrig i disse Kedler fundet noget Stenlag, der overskred omkr. 1 mm. i Tykkelse. Foruden den ovennævnte Sprængning af et Staalrør indtraf der paa „Gejsers“ Togt Sprængning af et Messingrør paa tre forskellige Tidspunk- ter, men under iøvrigt de samme Omstændigheder, nemlig omtrent en Times Tid efter Fyrslukning, medens Kedlerne henstode roligt uden videre Tryk i dem (1 til 5 Atm.). Sprængningen indtraf paa den Del af den øvre Bøjning paa cle øverste Mellemrækker, som er over Vandoverfladen. Man maa tilskrive Sprængningen den Omstændighed, at Rørene opliededes, til de havde tabt deres Styrke, ved Selvantændelse af den Sod, som man fandt havde lejret sig dels i store Bunker mellem Rørene, navnlig mellem Tnderrækkerne og Dampkamret, dels i et 2 til 4 mm. tykt Lag uden om Rørene. Soden var ikke bleven fejet ud af Dampskorstensf ejeren, som man hidtil kun havde anvendt efter endt Dampning. Siden den lid bliver Dampskorstensfejeren benyttet hyppigere under Dampningen; paa Krydserens paafølgende fire Togter er der kun indtruffet et Par Rør- sprængninger, og Fornyelse af Rørene har hidtil ikke vist sig nødven- dig. Dette viser, at ved moderat Forcering og omhyggelig Pasning i Forbindelse med en stor Hedeflade, — „Gejsers1, er pr. H K over dobbelt saa stor som Torpedobaadenes, --- kunne Kedelrør af Messing i Mellem- rækkerne benyttes med Fordel. I Torpedobaadene af „Hajen“-Klassen og i „Springeren“ samt i „Skjold“ og „Herluf Trolle“ findes dels trukne, dels svejste Staalrør, gal- vaniserede udvendigt; efter cle hyppige Sprængninger af Kobberrør turde man ikke anvende saadanne Rør i Kedler, der arbejde mecl kunstig Træk. Paa „Nordkaperens“ Togt i 1902 medførte en enkelt Rørsprængning under en Fuldkraftsprøve, at et større Parti af Rørene ødelagdes og bortsmeltede ved Heden fra Fyret, efter at Vandet var løbet fra Kedlen. Da man ogsaa i Udlandet havde opgivet at anvende Kobber- og Messingrør, og det viste sig nødvendigt at forny Rørene i mange af Vand- rørskecllerne, havde man i Aaret 1903 intet andet Valg end at vende til- bage til trukne Staalrør. Man søger nu paa følgende Maader at skaffe Rørene den længst mulige Levetid, hvilken man for Tiden i Udlandet sætter til gennemsnitlig tre til fem Aar i Hurtigkecller. 1) Medens Rørene i Torpedobaadskedler hidtil have været omkr. 2 mm. tykke, gøres de nu 3 mm. tykke. Herved forøges Vægten af Kedlerne ikke uvæsentligt, og Baadenes Hastighed bliver mindre, men ved den forøgede