Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 86 —
saa langt fra Nedløbet til Nedtagerrørene, at de i Fødevandet indeholdte
Salte kunne faa Lejlighed til at udskille sig og bundfælde i Vandkamrene,
inden Vandet naaede op i Optagerrørene. Samtidig udtoges forskellige
Rør af saavel „Gejsers“ som Torpedobaadenes Kedler, de savedes igennem,
og Lagene paa Rørenes Indersider undersøgtes og analyseredes; i Reglen
bestod Sammensætningen væsentligst af cle tre ovennævnte Stoffer. Man
har dog aldrig i disse Kedler fundet noget Stenlag, der overskred omkr.
1 mm. i Tykkelse.
Foruden den ovennævnte Sprængning af et Staalrør indtraf der paa
„Gejsers“ Togt Sprængning af et Messingrør paa tre forskellige Tidspunk-
ter, men under iøvrigt de samme Omstændigheder, nemlig omtrent en
Times Tid efter Fyrslukning, medens Kedlerne henstode roligt uden videre
Tryk i dem (1 til 5 Atm.). Sprængningen indtraf paa den Del af den
øvre Bøjning paa cle øverste Mellemrækker, som er over Vandoverfladen.
Man maa tilskrive Sprængningen den Omstændighed, at Rørene opliededes,
til de havde tabt deres Styrke, ved Selvantændelse af den Sod, som man
fandt havde lejret sig dels i store Bunker mellem Rørene, navnlig mellem
Tnderrækkerne og Dampkamret, dels i et 2 til 4 mm. tykt Lag uden om
Rørene. Soden var ikke bleven fejet ud af Dampskorstensf ejeren, som
man hidtil kun havde anvendt efter endt Dampning. Siden den lid
bliver Dampskorstensfejeren benyttet hyppigere under Dampningen; paa
Krydserens paafølgende fire Togter er der kun indtruffet et Par Rør-
sprængninger, og Fornyelse af Rørene har hidtil ikke vist sig nødven-
dig. Dette viser, at ved moderat Forcering og omhyggelig Pasning i
Forbindelse med en stor Hedeflade, — „Gejsers1, er pr. H K over dobbelt
saa stor som Torpedobaadenes, --- kunne Kedelrør af Messing i Mellem-
rækkerne benyttes med Fordel.
I Torpedobaadene af „Hajen“-Klassen og i „Springeren“ samt i
„Skjold“ og „Herluf Trolle“ findes dels trukne, dels svejste Staalrør, gal-
vaniserede udvendigt; efter cle hyppige Sprængninger af Kobberrør turde
man ikke anvende saadanne Rør i Kedler, der arbejde mecl kunstig Træk.
Paa „Nordkaperens“ Togt i 1902 medførte en enkelt Rørsprængning under
en Fuldkraftsprøve, at et større Parti af Rørene ødelagdes og bortsmeltede
ved Heden fra Fyret, efter at Vandet var løbet fra Kedlen.
Da man ogsaa i Udlandet havde opgivet at anvende Kobber- og
Messingrør, og det viste sig nødvendigt at forny Rørene i mange af Vand-
rørskecllerne, havde man i Aaret 1903 intet andet Valg end at vende til-
bage til trukne Staalrør. Man søger nu paa følgende Maader at skaffe
Rørene den længst mulige Levetid, hvilken man for Tiden i Udlandet
sætter til gennemsnitlig tre til fem Aar i Hurtigkecller.
1) Medens Rørene i Torpedobaadskedler hidtil have været omkr. 2 mm.
tykke, gøres de nu 3 mm. tykke. Herved forøges Vægten af Kedlerne ikke
uvæsentligt, og Baadenes Hastighed bliver mindre, men ved den forøgede