Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 85 — vendigt Tryk; i nye Skibe og Baade indførtes en Fyrdør, som svinger indefter. I Efteraaret 1892 afholdtes Dampprøverne med „Gejser“; de gave et i alle Henseender tilfredsstillende Resultat, der vakte megen Interesse i Udlandet, fordi „Gejser“ var det første større Skib, som havde Hurtig- kedler. Under Dampprøveme iagttog man, at Skorstenens Varmegrader pludselig kunde stige 50° til 100° for straks efter at falde igen; samtidig blev den ydre Skorsten meget varm. Aarsagen hertil skyldtes den Om- stændighed, at der nu og da foregik en pludselig Forbrænding af Gasarter i Skorstenen, naar Fyrene f. Eks. holdtes for tykke. Paa Grund af Kryd- serens ringe Dybgaaende er nemlig Kedelildstedet meget lavt, hvad der er uheldigt for en god Forbrænding. Gennem flere Kigglas, anbragte i Skærmkassens Forplade, kunde man se, at det nedre Parti af Rørene var omgivet af Flammer, medens der foroven kun var en enkelt, langstrakt, tynd Flamme, som søgte op mod Skorstenen. Da Krydseren Heimdals Kedeltype maatte fastsættes, inden „Gej- ser“ prøvedes, ansaa man det for tilraadeligst at give den samme Slags Kedler, som „Hekla“ havde; i Torpedobaadene Nordkaperen og Makre- len derimod anbragtes samme Slags Kedler med Kobberror, som i „Støren“ m. fl. I April 1893 prøvedes „Nordkaperen“; paa Dampprøverne revnede et Par af Rørene i Yderrækkerne, dog kunde man gannemføre Prøverne med tilfredsstillende Resultat. Det viste sig ved Undersøgelsen^ at Kobberrør revne paa langs og aabne sig ud; Revnerne fandtes ud- gaaende fra de ofte haarfine Ridser, som ere dannede under Rørenes Træk gennem Trækkebænken. Ved paafølgende Anskaffelser vaagede man der- for omhyggeligt over, at Rørene ikke havde Overfladeridser. Af Rørsprængningerne i „Nordkaperen“ tog man Anledning til at undersøge Styrken af dens Kedelrør veel høje Varmegrader. Ligesom tid- ligere med Messingrørene anbragtes lukkede JKobberbøjninger, vedblivende udsatte for et indvendigt Tryk af 15 Atm., i et Sandbad af omkr. 575°. Efter 1 å 2 Timers Forløb sprang Rørene. Da yderligere Sprængninger indtraf paa Rørene i Yderrækkerne i ..Nordkaperen“ og ligeledes i Aaret 1894 i „Makrelen“, bestemte man sig for at erstatte Yderrækkerne, og i de fleste af Baadene ogsaa Inderræk- kerne, i Kedlerne i de ovennævnte Baade saavel som i „Narhvalen“ og „Havhesten“, „Støren“ og „Søløven“ samt Patrouillebaad Nr. 8 med Jern- eller Staalrør, medens Mellemrækkernes Rør vedblivende vare Kobberrør. Paa „Gejsers“ Togt i 1893 indtraf en enkelt Sprængning af et Rør i Inderrækken; det viste sig, at Røret var forstoppet af en Prop, der væ- sentligst bestod af kulsurt Kalk, Zinkilte og organiske Stoffer, liidrørende fra det ferske Spæde vand, Fedtstoffer og den i Kedlen værende Zink. Man vaagede derefter omhyggeligt over, at der kun benyttedes destilleret Spædevancl, og det indvendige Føderørs Munding førtes over Vandfladen