Maskineriet i Flaadens Skibe

— 101 — I Hovecltabellen findes en Del Oplysninger om Flaadens Lufttryk- pumper (Rubrikkerne 66 til 68). 79. Elektrisk Strøm. Oprindelig installeredes der Lysmaskiner i Ski- bene, kun for uden- og indenbords Belysning; i „Skjold“ og senere byg- gede Kampskibe er den elektriske Strøm ogsaa tagen i Brug til Motordrift. De første Lysmaskiner havde Brotherhoods Trecylinder Maskiner. For at Unøjagtighed er i Opstillingen ikke skulde medføre en overdreven Gnid- ningsmodstand indskødes mellem Maskin- og Ankerakslerne en bøjelig Kobling (Fig. XXV, 15); denne bestaar af en bøjelig Plade, der ved Ringe og Skruer er forenet til de to Akslers Koblingsskiver. Nærmest som en Følge af deres sammensatte og ofte skrøbelige Kon- struktion og deres store Forbrug af Olie, som for en stor Del fulgte med Spildedampen til Kondensatoren eller Fortætteren, liar man efterliaanden erstattet de fleste af Brotherhood-Maskinerne med aabne Maskiner. Sædvanligt benyttes simple Enkeltcylindermaskiner eller Tocylinder H- og LT-maskiner. Af de sidste benyttes nu mest Mellemkammermaski- ner med Krumtappene under rette Vinkler med hinanden. I Kryd- serne af III. Kl. samt i „Skjold“ findes Drivmaskiner med koncentriske Cylindre og diametrale Krumtappe (Fig. XXXII, 7); H T-krumtappen er i Midten, paa liver Side af den er der en LT-krumtap uden mellem- liggende Lejer. En Spjældregulator trækkes fra Enden af Akslen. Der er to Stempelglidere. Fordelen ved denne Maskintype er, at de bevægende Dele afbalancere hinanden, hvorved Rystelserne formindskes. Hovedtabellen giver nogle Oplysninger om Dynamoerne (Rubrikkerne 112 til 121). Motordrift Elektromotorerne ere dels cle, der drive Venti- lationsvifter (§ 107), dels de, som benyttes til Kanonbetjeningen (§ 103). De førstnævnte ere indskudte paa Lysnettet, da de have en lille Kraft (omkr. 1 HK), og i Reglen ere i Gang i længere Tid, medens de store Elektromotorer til Kanonbetjeningen (5 til 25 HK) liave deres egne Led- ninger og drives samlede fra en enkelt Lysmaskine. De nyeste Dynamoer ere kompoundbeviklede med udvendige Poler. Ankerakslen er af Staal og forsynet mecl Koblingsflange til Drivmaskinens Svinghjul. Der anvendes et omhyggelig afbalanceret Notanker. Kommuta- torerne ere af haardtvalset Kobber og glimmerisoleret. Kulkoste benyttes. Magnetstellet er i to adskillelige Dele, saaledes at Ankeret, naar det skal ud- tages, kan løftes lige op. Den Del af Dynamoen, der vender mod Drivmaski- nen, er lukket for Vand og Olie. Polklemmerne ere beskyttede mod Kortslut- ning. En Metalplade angiver Dynamoens Omdrejningsantal, i Reglen 400? Spændingen, i Reglen 112 Volt i nye Skibe, omkr. 65 i ældre, og Strøm- styrken, indtil 360 Ampere. Ved normal Belastning er den elektriske Virkningsgrad mindst 92 pCt. I kort Tid kunne Dynamoerne arbejde med mindst 20 pCt. Overbelastning. Der findes en Reguleringsmodstand, Tacho- meter o. s. v.