Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 113 —
findes Minespil til Udlægning af Miner; de ere i alt væsentligt, som det i
Fig. 3 b viste.
90. Dampstyring*. Rorstyringen. Den samlede Styremekanisme i
et moderne Krigsskib omfatter: Rorstyringen, Styremaskinen, Styrelednin-
gerne, Styresøjlerne, Rorviseren, Styretelegrafen og Haandrattet.
Af Rorstyringer anvendes forskellige Konstruktioner. I ældre Skibe
findes den i Fig. XXXIII, 3 fremstillede Kulissestyring. Denne bestaar
af en Vogn, som vandrer paa Ruller mellem Styr i to tværskibs Bjælker,
og som paa Midten liar en Tap med et Øje, der slutter om Rorpindens
cylindriske Ende og glider frem og tilbage paa denne; naar Roret bevæ-
ges. Ratlinen udgaar fra Vognen og føres over Skiver til Styremaskinen.
Det drejende Moment er ens for alle Rorvinkler, fordi den vinkelrette
Afstand mellem Rorhovedets Centrum og Trækkekraftens Retning er
konstant.
I „Tordenskjold“ m. fl. er der paa Borpinden fastkilet en Kvadrant;
paa dennes buede Omkreds findes to Render til .Rorkæden, saaledes at den
S Bs Kæde udgaar fra Kvadrantens B Bs Ende og omvendt. Under Rorets
Drejning lægger den ene Kæde sig i sin Rende, medens den anden Kæde
slipper den anden Rende. Fra Kvadranten farer Rorkæden videre over
Ruller til Kædeskiver paa Styremaskinens Hovedaksel. I nogle Skibe
ere Kædeskiverne anbragte excentrisk paa denne Aksel, saaledes at Træk-
ket paa Rorkæderne virker paa Skivernes største Arm, naar Rores lægges
midtskibs, medens Armen bliver mindre, efterhaanden som det lægges i
Borde, og Vandets Tryk mod def bliver større; der er den Mangel ved
denne Ordning, at den ene Rorkæde slækker af under Drejningen. I Ste-
det for Kæder bruges ofte Staaltraadstov.
For at formindske den Kraft, som kræves til at lægge Boret i
Borde, indskydes undertiden paa Rorstyringen en Klapløber („Fyen“).
Den ene Part af Klapløberen farer til Styremaskinen, den anden til
Haandstyrerattet agter (Fig. 2). For at blødgøre Bevægelsen, holde Rorsty-
ringen tot og formindske Kraften paa denne, naar Skibet arbejder i Sø,
er der mellem Rorkæden og Klapløberens Skive indskudt en Ramme med
en Stødpude. Denne bestaar af flere Lag Jernskiver og tykke Kautsjuk-
skiver, skiftevis anbragte uden om en gennemgaaende Bolt paa Tampen
af Rorkæden.
I „Iver Hvitfeldt“ m. fl. findes Yokestyring. Fra et Yoke paa Roret
udgaa to Forbindelsesstænger forefter og omtrent parallelle med Diametral-
planet (Fig. 4). Forbindelsesstængerne have Gaffelled i begge Ender og
slutte til to i lange Rør i Skibssiden styrede Styreklodser. Fra disse ud-
gaa to Trækstænger, styrede i Rørenes Pakdaaser og i faste Styr inden
for disse; to andre Trækstænger forene Yoket med Armene paa en Kva-
drant, der drejer om en solid, faststaaende Tap. Fra Kvadranten udgaa
to Staaltraadstove, der føres over Vejviserruller paa Skoddet foran Kvadranten
Maskineriet i Flaadens Skibe. 15