Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 113 — findes Minespil til Udlægning af Miner; de ere i alt væsentligt, som det i Fig. 3 b viste. 90. Dampstyring*. Rorstyringen. Den samlede Styremekanisme i et moderne Krigsskib omfatter: Rorstyringen, Styremaskinen, Styrelednin- gerne, Styresøjlerne, Rorviseren, Styretelegrafen og Haandrattet. Af Rorstyringer anvendes forskellige Konstruktioner. I ældre Skibe findes den i Fig. XXXIII, 3 fremstillede Kulissestyring. Denne bestaar af en Vogn, som vandrer paa Ruller mellem Styr i to tværskibs Bjælker, og som paa Midten liar en Tap med et Øje, der slutter om Rorpindens cylindriske Ende og glider frem og tilbage paa denne; naar Roret bevæ- ges. Ratlinen udgaar fra Vognen og føres over Skiver til Styremaskinen. Det drejende Moment er ens for alle Rorvinkler, fordi den vinkelrette Afstand mellem Rorhovedets Centrum og Trækkekraftens Retning er konstant. I „Tordenskjold“ m. fl. er der paa Borpinden fastkilet en Kvadrant; paa dennes buede Omkreds findes to Render til .Rorkæden, saaledes at den S Bs Kæde udgaar fra Kvadrantens B Bs Ende og omvendt. Under Rorets Drejning lægger den ene Kæde sig i sin Rende, medens den anden Kæde slipper den anden Rende. Fra Kvadranten farer Rorkæden videre over Ruller til Kædeskiver paa Styremaskinens Hovedaksel. I nogle Skibe ere Kædeskiverne anbragte excentrisk paa denne Aksel, saaledes at Træk- ket paa Rorkæderne virker paa Skivernes største Arm, naar Rores lægges midtskibs, medens Armen bliver mindre, efterhaanden som det lægges i Borde, og Vandets Tryk mod def bliver større; der er den Mangel ved denne Ordning, at den ene Rorkæde slækker af under Drejningen. I Ste- det for Kæder bruges ofte Staaltraadstov. For at formindske den Kraft, som kræves til at lægge Boret i Borde, indskydes undertiden paa Rorstyringen en Klapløber („Fyen“). Den ene Part af Klapløberen farer til Styremaskinen, den anden til Haandstyrerattet agter (Fig. 2). For at blødgøre Bevægelsen, holde Rorsty- ringen tot og formindske Kraften paa denne, naar Skibet arbejder i Sø, er der mellem Rorkæden og Klapløberens Skive indskudt en Ramme med en Stødpude. Denne bestaar af flere Lag Jernskiver og tykke Kautsjuk- skiver, skiftevis anbragte uden om en gennemgaaende Bolt paa Tampen af Rorkæden. I „Iver Hvitfeldt“ m. fl. findes Yokestyring. Fra et Yoke paa Roret udgaa to Forbindelsesstænger forefter og omtrent parallelle med Diametral- planet (Fig. 4). Forbindelsesstængerne have Gaffelled i begge Ender og slutte til to i lange Rør i Skibssiden styrede Styreklodser. Fra disse ud- gaa to Trækstænger, styrede i Rørenes Pakdaaser og i faste Styr inden for disse; to andre Trækstænger forene Yoket med Armene paa en Kva- drant, der drejer om en solid, faststaaende Tap. Fra Kvadranten udgaa to Staaltraadstove, der føres over Vejviserruller paa Skoddet foran Kvadranten Maskineriet i Flaadens Skibe. 15