Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 133 —
Skal Elevatoren hejses, føres ved et Haandtag Glidekontakten k fra
den punkterede op til den i Figuren viste Stilling, hvorved en Spiralfjeder
spændes, og et Hak paa Vægtstangshaandtaget L vil hindre k i at dreje
tilbage; Motoren gaar i Gang. Vil man stoppe, løftes L, hvorved k drejes
tilbage til Stopstillingen af den spændte Fjeder. Lidt før Elevatoren naar
sin øverste Stilling, bevæger den den i Afladningshuset anbragte Vinkel-
vægtstang l, hvorved Haandtaget H (Fig. 8) indtager Stillingen B; end-
videre slutter den selv Afbryderen Yt (Fig. 1), der ligeledes er anbragt
i Afladningshuset; Koblingen n faar da Strøm og tiltrækker Ankeret o,
hvorved k drejes tilbage til Stopstillingen, og Motoren standser.
Det bør nøje iagttages, at Gangsætningshaandtaget altid bevæges
langsomt.
I „Olfert Fischer“ er Taarndrej ningen og Ammunitionsophejsningen
i det væsentlige som i „Herluf Trolle“. Fig. 14 a giver et Billede af Taar-
net; det vil ses, at der er to Baner for Elevatoren, som har to Vogne;
gaar den ene af disse opefter, er den anden under Nedfart og hjælper ved
sin Vægt til at løfte den anden Vogn; herved bliver Ammunitionstilførse-
len hurtigere. Fig. 14 b viser Elevatortromlen og Ophejningsmekanismen
til Haandkraft, Konsolen til Elektromotoren og dens Snække samt Haand-
taget til Ind- og Udrykning af Haandkraftsoverførselen og Elektromotoren.
, • I
X. Hjælpemaskinerief vedr. Beboelsen.
104. Varmeapparater. Ved Damp. Det vil fremgaa af Hovedtabel-
lens Rubrikker 108 og 109, at det overvejende Antal af Flaadens Skibe
have Dampvarmeapparater. Ovnene, der ere opstillede i Kahyt, Messe.
Mandskabets Opholdsrura m. m., ere af Støbejern, i Reglen med paastøbte
Ribber eller opretstaaenHe Rør, Ribbeovne eller Damprørovne med lige eller
spiralformede Rør; de ere forsynede med en Lufthane; i Torpedobaadene
ere Ovnene af Kobber. D;imprørene og Afløbsrørene ere af Kobber og
have Afspærringsventiler ved hver Ovn. Afløbsrorene mecl Vandudladere
føre i Reglen til Fødebrønden eller Afløbskasser i Maskin- eller Kedel-
rummene, sjældnere til Lasten.
105. Ved Vand. Vandet strømmer i et sluttet Kredsløb fra Varme-
kilden gennem Ledningerne til Ovnene og fra disse tilbage til Varmekil-
den, hvor en fornyet Opvarmning finder Sted. Kredsløbet opnaas enten
ved naturlig eller kunstig Cirkulation. I første Tilfælde opvarmes Vandet
til en høj Varmegrad, og Varmegradsforskellen giver Vandet Bevægelse
(Perkin’s Ovne i Kaserneskibet Sjælland). I andet Tilfælde holdes Vandet
i Kredsløb af en Pumpe og opvarmes kun saa meget som nødvendigt for
Rummenes Opvarmning.
Som Eksempel paa den sidstnævnte Type paa Varmeapparater tjener