Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 133 — Skal Elevatoren hejses, føres ved et Haandtag Glidekontakten k fra den punkterede op til den i Figuren viste Stilling, hvorved en Spiralfjeder spændes, og et Hak paa Vægtstangshaandtaget L vil hindre k i at dreje tilbage; Motoren gaar i Gang. Vil man stoppe, løftes L, hvorved k drejes tilbage til Stopstillingen af den spændte Fjeder. Lidt før Elevatoren naar sin øverste Stilling, bevæger den den i Afladningshuset anbragte Vinkel- vægtstang l, hvorved Haandtaget H (Fig. 8) indtager Stillingen B; end- videre slutter den selv Afbryderen Yt (Fig. 1), der ligeledes er anbragt i Afladningshuset; Koblingen n faar da Strøm og tiltrækker Ankeret o, hvorved k drejes tilbage til Stopstillingen, og Motoren standser. Det bør nøje iagttages, at Gangsætningshaandtaget altid bevæges langsomt. I „Olfert Fischer“ er Taarndrej ningen og Ammunitionsophejsningen i det væsentlige som i „Herluf Trolle“. Fig. 14 a giver et Billede af Taar- net; det vil ses, at der er to Baner for Elevatoren, som har to Vogne; gaar den ene af disse opefter, er den anden under Nedfart og hjælper ved sin Vægt til at løfte den anden Vogn; herved bliver Ammunitionstilførse- len hurtigere. Fig. 14 b viser Elevatortromlen og Ophejningsmekanismen til Haandkraft, Konsolen til Elektromotoren og dens Snække samt Haand- taget til Ind- og Udrykning af Haandkraftsoverførselen og Elektromotoren. , • I X. Hjælpemaskinerief vedr. Beboelsen. 104. Varmeapparater. Ved Damp. Det vil fremgaa af Hovedtabel- lens Rubrikker 108 og 109, at det overvejende Antal af Flaadens Skibe have Dampvarmeapparater. Ovnene, der ere opstillede i Kahyt, Messe. Mandskabets Opholdsrura m. m., ere af Støbejern, i Reglen med paastøbte Ribber eller opretstaaenHe Rør, Ribbeovne eller Damprørovne med lige eller spiralformede Rør; de ere forsynede med en Lufthane; i Torpedobaadene ere Ovnene af Kobber. D;imprørene og Afløbsrørene ere af Kobber og have Afspærringsventiler ved hver Ovn. Afløbsrorene mecl Vandudladere føre i Reglen til Fødebrønden eller Afløbskasser i Maskin- eller Kedel- rummene, sjældnere til Lasten. 105. Ved Vand. Vandet strømmer i et sluttet Kredsløb fra Varme- kilden gennem Ledningerne til Ovnene og fra disse tilbage til Varmekil- den, hvor en fornyet Opvarmning finder Sted. Kredsløbet opnaas enten ved naturlig eller kunstig Cirkulation. I første Tilfælde opvarmes Vandet til en høj Varmegrad, og Varmegradsforskellen giver Vandet Bevægelse (Perkin’s Ovne i Kaserneskibet Sjælland). I andet Tilfælde holdes Vandet i Kredsløb af en Pumpe og opvarmes kun saa meget som nødvendigt for Rummenes Opvarmning. Som Eksempel paa den sidstnævnte Type paa Varmeapparater tjener