Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 132 —
Snit EF); Fjederen m kan da frit udvide sig, og Bremsecylinderen a samt
Drevet S vil dreje Tromlen, rundt. Elevatoren kan nu gaa opefter, enten
med Motor- eller Haandkraft.
Lidt før Elevatoren er i sin øverste Stilling, støder den mod Armen l
paa Udløsningsapparatet, hvorved Armen G (Fig. 8) føres opefter; herved
drejes Haandtaget tilbage til Stillingen B; Gaffelarmen E flytter Udrykker-
muffen n lien mod Bremsecylinderen, hvorved Kilen a tvinger Rullerne k
paa Vægtstængerne e fra hinanden (Snit EF); Fjederen m slækkes, men
dog ikke saa meget, at Gnidningsmodstanden helt ophører, da Elevatoren
i saa Tilfælde vil gaa ned. Omtrent samtidig afbrydes den elektriske
Strøm automatisk, og Elevatoren stopper. Denne Fjeder yder Sikkerhed
mod Brud, thi dersom den elektriske Afbryder skulde svigte, og Akslen b
vedblive at gaa rundt, vil en yderligere Løften af Elevatoren ophøre, idet
Fjederen m slækkes saa meget, at den, dersom Modstanden mod Elevato-
rens Løften bliver større end normalt, vil slæbes med rundt i Bremsecylin-
deren a uden at tage denne med sig. Hovedet q paa Enden af Akslen p
(Fig. 6 og Snit AB) hindrer, at Elevatorens Vægt overhaler Løfteapparatet.
Skal Elevatoren nedfires, maa Akslen qj udløses, da den jo ikke kan
gaa rundt den modsatte Vej. Veel Hjælp af Stangforbindelsen og Vinkel-
vægtstangen Z i Afladningsliusct førøs Haandtagst H lisn i Stillingen C,
herved tvinges Kilen o helt ind mellem Kullerne, Friktionsfjederen m op-
hører at virke, og Elevatorens Vægt er da tilstrækkelig til at faa Tromleakslen
og med den Drevet 8* og Regulatoren for Nedfiring, til at rotere. Akslen D
staar stille under Nedfiringen; bliver Elevatorens Hastighed for stor, slynges
Jernklodserne c (Snit CD) ud mod Bremsecylinderen Es indre Omkreds,
og Hastigheden formindskes.
Lidt før Elevatoren er i Bund, vil den ene Rulle paa Vognen støde
mod en Plade, anbragt paa Haandtaget EL (Fig. 8). saaledes at dette fra
Stillingen C vil indtage Stillingen A. Derved føres Armen E (Fig. 8)
og med den Kilen o (Fig 6) i samme Retning. Kilen o trækkes nu ud af
Rullerne, Fjederen m spændes, men da Akslen kun kan gaa den ene
Vej rundt, vil Elevatoren gaa blødt i Bund, idet dens levende Kraft op-
tages af Staaltrossen, hvori den hænger.
Elektromotoren er af samme Type som Elektromotoren til Taarn-
drejning. Den udvikler 4 HK med c. 500 Omdrejninger i Minuttet. Be-
tjeningsapparatet findes i Taarnkælderen (Fig. i) og bestaar af et System
af Lameller F, over hvilke Glidekontakten k kan føres ved et Haandtag.
Lamellerne ©ro forbundne ved Modstande. Hør findss ligøledss sn Kob-
ling n med et Anker o, men lier er Koblingen strømløs under normale
Omstændigheder. Ankeret o er fast forbundet med Vægtstangshaandtaget
Ankeret holdes fra Koblingen ved en Spiralfjeder s. Da Motoren kun skal
hejse Elevatorskaalen og ikke affire den, findes der kun een Afbryder,
nemlig Yt for Top.