Maskineriet i Flaadens Skibe

— 131 — Naar Haandkraft skal anvendes, bevæges Haandtaget opefter; de to koniske Tandhjul d ved Haandsvinget komme i Forbindelse med hin- anden, og Bevægelse til Tromlen er tilvejebragt; det øverste Stykke Aksel staar da stille. Skal Motoren bruges, føres Haandtaget nedefter. Det koniske Tand- hjul, der vandrer langs en Not paa Akslen, og i hvis øverste Ende der findes Knaster, som passe i tilsvarende Udskæringer i Underkanten af Muffen e, føres derved opefter, og Forbindelse med Motoren er da til- vejebragt. Akslen bs Bevægelse forplantes til Tromlen gennem en mellemliggende Aksel p, hvorpaa findes en Bremsemekanisme (Fig. 1 og 6). I dennes Bremsecylinder a, der lukkes af et paaskruet Dæksel b, findes otte løse Jernbremseklodser c, der ved Ribber ere indbyrdes adskilte (Fig. 6 a og Snit CD). Selve Bremsecylinderen a er i eet med Tandhjulet S, der er i Indgreb med et større Tandhjul paa Tromleakslen, men den er ikke i Forbindelse med Akslen p. Denne Del af Bremsen tjener til at afpasse Nedfiringshastigheclen, men inderst i Bremsecylinderen findes yderligere en Bremse, der bruges til at sætte Tromlen i Bevægelse, naar Elevatoren skal hejses. Her findes nemlig fast paa Akslen p en Bøsning med Krave d, der bærer to ægtstænger e, som liave Omdrejningstappe f, dels paa Kra- ven, dels paa en anden fast paa Akslen anbragt Krave g (Fig. 6 a og Snit EF). Paa Enden af Vægtstængerne e findes Ruller; fjærnes disse fra hinanden ved, at man med en Udrykkermuffe n tvinger en spids Kile o ind mellem dem, nærmes deres Ender k mod hinanden; herved sammen- trækkes en stærk Fjeder m, der ellers i sin naturlige Stilling er spændt ud mod a, og Akslen p kan gaa rundt uden at føre a og dermed Tromlen rundt. Muffen n manøvreres af en Stang H (Fig. 8), der sidder paa en Aksel, som dels bærer en gaffelformet Arm E, som griber ind i Muffens Udskæring, dels en Arm G, hvorfra udgaar en Stangforbindelse, der fører op til et i Taarnets Overdel anbragt Udløsningsapparat. Endelig er der paa Akslen p anbragt et Apparat, som kiyi tillader, at Akslen drejer rundt i een Retning. Akslen er nemlig ført ud gennem Taarnets Væg (Fig. 1), hvor Aksellejet bærer en Cylinder, fastboltet til Taarnet (Fig. 6 a og b samt Snit AB). Fast paa Akslen er anbragt et S-formet Hoved g; uden om dette findes en Staalfjeder, der frit kan dreje rundt inden i Cylinderen og har to fastsiddende Knaster r. Drejer Akslen rundt i Pilens Retning, tager dens Hoved mod Knasterne og fører Fjederen med sig; drejer den den modsatte Vej, vil Hovedet spænde Knasterne og dermed Fjederen ud mod Cylinderen, og Akslen vil være fastbremset. Naar Elevatoren skal hejses, skal Forbindelse mellem Akslen p og Drevet S, som trækker Tromleakslen, tilvejebringes. Stangen EL sættes i Stillingen A (Fig. 8); herved vil Armen E gennem Glidemuffen n føre Kilen o (Fig. 6) ud af Forbindelse med de to Ruller paa Vægtstængerne e (Fig. 6 a og