Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 3 — og tørere Damp, men fordrer Afstivning, fordi Dampens Tryk virker ud- vendigt paa det; det er bekosteligere og mere udsat for Tæring, fordi en stor Overflade af Pladerne kun er i Berøring med Damp; for samme Dybde af Kedel faas en mindre Hecleflacle. Af disse Grunde fik det andet Sæt Kedler udvendigt Røgkammer. Kedlerne have de sædvanlige Beslag, derunder Hows Salinometer og Luftventil. Dampkedelpumpen, der er opstillet i Maskinrummet, kan foruden at føde Vand paa Kedlerne tillige benyttes som Sprøjte, som Cirkulations- pumpe for Destillationsapparatet og som Lænspumpe. 3. Skonnerten Esbern Snare er bygget i England Aar 1862. Dens Maskineri er som „Absalons“. Da Skibet er indrettet til Tor- pedoudskydning m. m., har det flere Smaamaskiner end „Absalon“. 4. Panserbatteriet Gorm (Aar 1870) har to Sæt liggende Tocylinder Heltrunk L T-maskiner med Indsprøjtningskondensator (Fig. III, 2) og fire LT-kedler; det første Sæt er vist i Fig. I, 4, det andet i Fig. 5; Maskinordningen er vist i Fig. XIX, 3. Maskineriet er anbragt i eet Rum. Maskinerne ere i alt væsentligt som „Absalons“. Cylindrene have Damptrøjer ogsaa i Bund og Dæksler. Dampen til disse tages fra Hoved- damprøret, Afløbet gaar til Kondensatoren. Der er dobbeltportede, af- lastede Glidere samt Haandgangskiftning og en Ekspansionsristeglider •, der findes et Damprør fra dennes Kasse til Hovedgliderkassen, forsynet med et Spjæld, som aabnes, naar man ønsker at gaa med senere Afskæring end Ekspansionsglidernes seneste (0,4), samt naar der skal manøvreres. Kondensatorerne ere anbragte midtskibs i en fælles Kasse; hver Kon- densator har Indsprøjtningsrør fra Sø og Last, Fodventil og Gennemblæs- ningsventil samt Luft-, Føde- og Lastpumper som i „Absalon“alle Ven- tiler i disse Pumper ere af Käutsjuk. Krumtappene have Modvægte. Tryklejerne ere anbragte paa agterste Mellemaksel. Skrueakslerne ere metalovertrukne fra Metalstævnrørets Pak- claase til Drivskruerne, der ere af Metal; det første Sæt var tobladet og gav størst Fart, men Skibet rystede stærkt; det andet Sæt er firblaclet. De arbejde udefter. Paa Akselledningen findes Udløsningsapparat og Bremse, hvormed man kan lade Skruen dreje frit rundt uafhængigt af Maskinen, naar Skibet kun benytter een Maskine, eller det gaar under Sejl, for at man kan formindske Modstanden mod Fremdrift. Med Bremse- baandet (Fig. XXVI, 1), der bestaar af to fra Bolte paa en solid Støbe- jernstol udgaaende Jernbøjler, som kunne klemmes fast om en Kobling paa Akslen ved Drejning af en med højre og venstre Snit forsynet Stang, fastholder man Skruen; Koblingsboltene skrues ud af Indgreb med Flan- gen paa Krumtapakslen, Bremsen opgaas, og Skruen kan nu frit dreje rundt. Kedlerne, der ere anbragte tværskibs i Borde med fælles Fyrplads midtskibs og fælles Skorsten, ere omtrent som „Absalons“; for at optage