Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 23 — Gliderne ere anbragte paa Ydersiderne af Cylindrene; Gangskiftnin- gen sker ved et Haandtag, fastkilet paa Kvadrantakslen. Cylindrene bæres fortil paa drejede Staalsøjler, der vende ind mod midtskibs, bagtil bæres de paa Støbejems Bagstativer, fastboltecle til Kondensatorens Over- side; Metalstyreplaner ere fastskruede til dem. Drivskruerne dreje indad. I Kondensatoren, der er støbt i eet med Blindrammen, er indsat en Metalluftpumpe, der er enkeltvirkende og, ligesom en Føde- og en Last- pumpe, trækkes ved Balance fra HT-krydshovedet. Spjældlianen og Ind- sprøjtningshanen bevæges ved Haandtag, der have Visere over inddelte Buer. Fødepumpernes Sugerør, der ere forsynede med Haner til Afpas- ning af Fødevandstilførselen, hvorfor Fødeventilen paa Kedlen har en kon- stant Løftehøjde, udgaar fra Bunden af Varmvandsbrønden. Paa dennes Spildevandsrør findes en stor Vindkedel. Fyrpladsen er beliggende mellem Maskinerne og Kedlen; denne er af almindelig Type. Torpedotransportbaaden Slejpner (Aar 1882) har i det væsentlige samme Art Maskineri som Minekran Nr. 4. 24. Opmaalingsfartøj et Hauch (Aar 1862, Kommandofartøj, der- efter Skruekanonbaad, i 1885: som nu) havde oprindelig Maskineriet fra den i Aaret 1861 ophuggede Skruekanonbaad Støren, der i Aaret 1852 modtoges fra den holstenske Flaadeafdeling. Maskineriet bestod af et Sæt liggende direktvirkende Tocylinder HT-maskiner, hvis Krumtapaksel drev Skrueakslen gennem en Tandhjulsudveksling, saaledes at den sidst- nævnte Aksel gjorde to Omdrejninger for hver Omdrejning af Hovedma- skinen. Spildedampen gik til Skorstenen, der kunde lægges ned om Hængsler. Baaden havde, ligesom de andre Opmaalingsfartøjer en Hejse- skrue; Skrueakslens Ende var pyramidedannet, og et hertil svarende Hul fandtes i Skruenavet. Ved at trække Skrueakslen indefter inde fra Skibet, kunde Akslen komme fri af Skruen, og denne hejses. Oprindelig havde disse Fartøjer Kanonbaadskedle') , seneie fik dø al- mindelige, høje cylindriske Kedler. Spildedampens Udstrømmning gennem Skorstenen medførte Ulemper for Opholdet paa Dækket; Tandhjulsudvekslingen gav idelige Vanskelig- heder og arbejdede med stor Larm; Kulforbruget var stort. I Aaret 1885 anskaffedes derfor en til Skrueakslen direkte koblet, opretstaaende Toej - linder H- og L T-Mellemkammermaskine (Fig. IV, 1), der i det væsentlige var som „Gulclborgsunds“ S Bs Maskine, men Pumperne bleve trukne ved Balance fra det ene Krydshoved. Luftpumpen havde Thompsons Ventiler. Skruen var højreskaaren. Maskino retningen var som vist i Fig. XIX, 5. De to høje cylindriske Kedler bibeholdtes ■, Fyrpladsen vendte foieftei, en Gang paa Siden af Kedlerne førte fra Maskinrummet til Fyrpladsen. Med de nye Maskiner formindskedes Kulforbruget til omtrent 0,4 af det tidligere Forbrug.