Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
— 24 — I Aaret 1900 udgik „Hauch“ af Flaadens Tal, og dens Maskine an- bragtes i biologisk Stations Damper „Sallingsund“. 25. Panserskibet Iver Hvitfeldt (Aar 1886) har to Sæt liggende, tilbagevirkende Tocylinder H- og L T-Mellemkammermaskiner med Over- fladefortætning (Fig. IV, 3 og Blad XI) og otte lave cylindriske Kedler som den i Fig. I, 8 viste. Det vil af den i Fig. XIX, 2 viste Maskinordning ses, at Hovedmaskinerne ere anbragte i hvert sit Rum og Kedlerne i fire fra hverandre adskilte Kedelrum; Rørledningerne i Kedelrummet om S B agter er vist i Fig. XXI, 2. Paa Blad XI er Fig. 1 a et Længdesnit gennem H T-cylinderen og Fig. 1 b et Tværsnit gennem samme Cylinder. Hvert Sæt Maskiners Cylindre ligge paa Bordesiden af Akslerne, HT-cylincleren agterst, fordi der er mindst Plads her. Cylindrene have Damp trøjer omkring deres løse Foringer samt i Bund og Dæksler; Damp føres til clem direkte fra Hoveddamprøret; Damp trøjerne liave Vandstands- glas samt Afløbsror til Varmvandsbrønden. Aftapningslianen fra HT-cy- linderen har Afløb til Brønden fra L T-cy linderen til Kondensatoren. Til hver Ende af hver Cylinder er der Paaslip, som betjenes veel Haandtag fra Manøvreplaclsen, der findes ved Diametralskodclet over Maskinens Mekanisme. Gliderne, en enkeltportet Kanalglider for HT-cylinderen og clobbelt- portet Glider for L T-cylinderen, begge aflastede, findes paa Cylindrenes Oversider og trækkes ved en almindelig Stephensons Kvaclrantbevægelse paa følgende Maacle: til Cylindrenes Bund er fastboltet Bukke, som bære en Vuggeaksél; denne har to Arme, hvoraf den ene har en Tap, som gaar gennem et Hul i Kvadrantklodsen. Mellem Bukkene sidder den anden Arm, som gennem en paa den siddende Tap trækker Glideren. Glider- stangen ender i et Hoved, som har Styr mellem Støbejerns Styreplaner i den ene af Bukkene. I Hovedet er en lodret Slidse til en Metalblok, som har Hul til Tappen paa Armen. Slidsen er nødvendig, fordi Tappen svinger i en Bue med Centrum i Vuggeakslens Midtlime. Gliderne ere aflastede paa følgende Maade: paa Hovedglideren findes, ligesom paa „Ingolfs“ Glider, et hvælvet Skjold; fra Dækslet udgaar en cylindrisk Krave (Fig. Til, 1 b), som slutter om en Pakring; denne hviler mod en plansleben Flade paa Skjoldet, der er vist, set ovenfra, i Fig. 2. I Figuren ses tillige de Bolte, der forene Skjoldet med Hoveclglicleren, samt to Huller til Smørelsen. Mellem Pakringen, Kraven og et Pakdaaselaag an- bringes Pakning. Pakdaaselaaget trykkes nedefter af en stjerneformet Kobberfjeder (Fig. 4), der kan presses ned af en Skrue i Grliderkasse- dækslet (Fig. 1 a). Paa Ryggen af HT-glicleren vandrer en Meyers Ekspansionsglider. Denne bestaar af to Plader, som kunne nærmes mod eller fjernes fra hinanden, idet liver af dem mellem et Par Kæber har en Møtrik, medens Gliderstangen har højre Snit i den ene og venstre Snit i den anden Mø-