Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 24 —
I Aaret 1900 udgik „Hauch“ af Flaadens Tal, og dens Maskine an-
bragtes i biologisk Stations Damper „Sallingsund“.
25. Panserskibet Iver Hvitfeldt (Aar 1886) har to Sæt liggende,
tilbagevirkende Tocylinder H- og L T-Mellemkammermaskiner med Over-
fladefortætning (Fig. IV, 3 og Blad XI) og otte lave cylindriske Kedler
som den i Fig. I, 8 viste. Det vil af den i Fig. XIX, 2 viste Maskinordning
ses, at Hovedmaskinerne ere anbragte i hvert sit Rum og Kedlerne i fire
fra hverandre adskilte Kedelrum; Rørledningerne i Kedelrummet om S B
agter er vist i Fig. XXI, 2. Paa Blad XI er Fig. 1 a et Længdesnit
gennem H T-cylinderen og Fig. 1 b et Tværsnit gennem samme Cylinder.
Hvert Sæt Maskiners Cylindre ligge paa Bordesiden af Akslerne,
HT-cylincleren agterst, fordi der er mindst Plads her. Cylindrene have
Damp trøjer omkring deres løse Foringer samt i Bund og Dæksler; Damp
føres til clem direkte fra Hoveddamprøret; Damp trøjerne liave Vandstands-
glas samt Afløbsror til Varmvandsbrønden. Aftapningslianen fra HT-cy-
linderen har Afløb til Brønden fra L T-cy linderen til Kondensatoren. Til
hver Ende af hver Cylinder er der Paaslip, som betjenes veel Haandtag
fra Manøvreplaclsen, der findes ved Diametralskodclet over Maskinens
Mekanisme.
Gliderne, en enkeltportet Kanalglider for HT-cylinderen og clobbelt-
portet Glider for L T-cylinderen, begge aflastede, findes paa Cylindrenes
Oversider og trækkes ved en almindelig Stephensons Kvaclrantbevægelse
paa følgende Maacle: til Cylindrenes Bund er fastboltet Bukke, som bære
en Vuggeaksél; denne har to Arme, hvoraf den ene har en Tap, som gaar
gennem et Hul i Kvadrantklodsen. Mellem Bukkene sidder den anden
Arm, som gennem en paa den siddende Tap trækker Glideren. Glider-
stangen ender i et Hoved, som har Styr mellem Støbejerns Styreplaner i
den ene af Bukkene. I Hovedet er en lodret Slidse til en Metalblok, som
har Hul til Tappen paa Armen. Slidsen er nødvendig, fordi Tappen
svinger i en Bue med Centrum i Vuggeakslens Midtlime.
Gliderne ere aflastede paa følgende Maade: paa Hovedglideren findes,
ligesom paa „Ingolfs“ Glider, et hvælvet Skjold; fra Dækslet udgaar en
cylindrisk Krave (Fig. Til, 1 b), som slutter om en Pakring; denne hviler
mod en plansleben Flade paa Skjoldet, der er vist, set ovenfra, i Fig. 2.
I Figuren ses tillige de Bolte, der forene Skjoldet med Hoveclglicleren, samt
to Huller til Smørelsen. Mellem Pakringen, Kraven og et Pakdaaselaag an-
bringes Pakning. Pakdaaselaaget trykkes nedefter af en stjerneformet
Kobberfjeder (Fig. 4), der kan presses ned af en Skrue i Grliderkasse-
dækslet (Fig. 1 a).
Paa Ryggen af HT-glicleren vandrer en Meyers Ekspansionsglider.
Denne bestaar af to Plader, som kunne nærmes mod eller fjernes fra
hinanden, idet liver af dem mellem et Par Kæber har en Møtrik, medens
Gliderstangen har højre Snit i den ene og venstre Snit i den anden Mø-