Maskineriet i Flaadens Skibe

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1903

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 143

Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 291 Forrige Næste
77 — paa Krumtapakslens Forende sidder en Excentrik, der omsluttes af en Bøjle, hvis to Halvdele ere støbte i eet med Fødepumpernes Kolber. I nyere Maskiner (omkr. Aaret 1885) ere Cylindrene baaine paa Søjler, saaledes at Kry dslioved erne kun have enkelt Styr (Fig. VI, 3), Gangskiftningshaandtaget har en Klemskrue, hvormed det kan spændes fast mod en fra en Tap paa den ene Cylinder udgaaende Stang. I ovennævnte Maskiner kan Spildedampen føres enten direkte til Skorstenen, hvor den forøger Trækken, eller den ledes først til en i Baa- dens Side anbragt Fortætningskasse af Kobber med Spildedamprør til Skorstenen og Sugerør til Fødepumperne. Undertiden er Damprøret ført i Snoninger gennem .Kedeloptrækket, for at Spilclevarmen kan tørre Dam- pen; paa lignende Maade kan Føderøret være ført gennem Optrækket, for at Fødevandet kan blive opvarmet paa Vejen til Kedlen. Da de ovennævnte Maskiner nødvendiggør en stor Beholdning af fersk Vand i Baaden til Kedlens Forsyning med Fødevand, idet man af Hensyn til Kedlens Utilgængelighed for Rensning maatte undgaa at benytte salt Fødevand, og Spildedampen ofte fører Vand med sig gennem Skor- stenen, hvad der kan tilsøle Baaden og de om Bord værende, gik man omkr. Aaret 1890 over til at benytte Overfladefortætning og H- og LT- maskiner. Fig. 4 viser en saaclan Maskine, der i Hovedsagen er indrettet som den foregaaende. Luftpumpen trækkes enten ved en Excentrik (Fig. 8) eller ved en almindelig Balance (Fig. 4). Af indenbords Kondensatorer, der forøvrigt ogsaa ere anvendte uden Luftpumpe, benyttes den i Fig. 7 viste. Den har vandrette Rør, og Svale- vandet trykkes gennem disse ved Baadens Fart gennem Vandet. Fig. 8 viser en udenbords Kondensator; den bestaar af to lange, til Baadens Bund udenbords befæstede og ved Enderne lukkede Rør, som holdes kolde ved af Baaden at blive trukne gennem Vandet; Luftpumpen suger fra det laveste Sted. Paa Maskinens Spildedamprør findes en Tregangshane, hvor- med Spildedampen kan ledes enten til Kondensatoren eller til Skorstenen gennem en Separator, som standser det medrevne Vand. I Dampbarkas Nr. 26, der under Isforhold benyttes som Færgebaad, findes en H- og LT-maskine uden Fortætning (Fig. 6). Inden Spildedampen gaar til Skorstenen, gennemstrømmer den en Forvarmer for Fødevandet, idet dette uden en saaclan vilde være for koldt til at blive pumpet paa Kedlen.. Cylindrene bæres dels paa drejede Forsøjler, dels paa støbte Bagstativer. Dampbarkasser have i Reglen Metalstævnrør med Pokkenholts Slid- flader til Skrueaksler af Metal eller Staal, overtrukne mecl Metal, og Metal- skruer med faste Blade. Sædvanligt benyttes en Barkaskedel mecl vaad Bund (Fig. I? 6); den har Metalrør og Damphat samt Blæserør i Skorstenen. Fyrpladsen vender forefter. Skorstenen kan lægges ned.