Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77 —
paa Krumtapakslens Forende sidder en Excentrik, der omsluttes af en
Bøjle, hvis to Halvdele ere støbte i eet med Fødepumpernes Kolber.
I nyere Maskiner (omkr. Aaret 1885) ere Cylindrene baaine paa
Søjler, saaledes at Kry dslioved erne kun have enkelt Styr (Fig. VI, 3),
Gangskiftningshaandtaget har en Klemskrue, hvormed det kan spændes
fast mod en fra en Tap paa den ene Cylinder udgaaende Stang.
I ovennævnte Maskiner kan Spildedampen føres enten direkte til
Skorstenen, hvor den forøger Trækken, eller den ledes først til en i Baa-
dens Side anbragt Fortætningskasse af Kobber med Spildedamprør til
Skorstenen og Sugerør til Fødepumperne. Undertiden er Damprøret ført
i Snoninger gennem .Kedeloptrækket, for at Spilclevarmen kan tørre Dam-
pen; paa lignende Maade kan Føderøret være ført gennem Optrækket, for
at Fødevandet kan blive opvarmet paa Vejen til Kedlen.
Da de ovennævnte Maskiner nødvendiggør en stor Beholdning af
fersk Vand i Baaden til Kedlens Forsyning med Fødevand, idet man af
Hensyn til Kedlens Utilgængelighed for Rensning maatte undgaa at benytte
salt Fødevand, og Spildedampen ofte fører Vand med sig gennem Skor-
stenen, hvad der kan tilsøle Baaden og de om Bord værende, gik man
omkr. Aaret 1890 over til at benytte Overfladefortætning og H- og LT-
maskiner. Fig. 4 viser en saaclan Maskine, der i Hovedsagen er indrettet
som den foregaaende. Luftpumpen trækkes enten ved en Excentrik (Fig. 8)
eller ved en almindelig Balance (Fig. 4).
Af indenbords Kondensatorer, der forøvrigt ogsaa ere anvendte uden
Luftpumpe, benyttes den i Fig. 7 viste. Den har vandrette Rør, og Svale-
vandet trykkes gennem disse ved Baadens Fart gennem Vandet. Fig. 8
viser en udenbords Kondensator; den bestaar af to lange, til Baadens
Bund udenbords befæstede og ved Enderne lukkede Rør, som holdes kolde
ved af Baaden at blive trukne gennem Vandet; Luftpumpen suger fra det
laveste Sted. Paa Maskinens Spildedamprør findes en Tregangshane, hvor-
med Spildedampen kan ledes enten til Kondensatoren eller til Skorstenen
gennem en Separator, som standser det medrevne Vand.
I Dampbarkas Nr. 26, der under Isforhold benyttes som Færgebaad,
findes en H- og LT-maskine uden Fortætning (Fig. 6). Inden Spildedampen
gaar til Skorstenen, gennemstrømmer den en Forvarmer for Fødevandet, idet
dette uden en saaclan vilde være for koldt til at blive pumpet paa Kedlen..
Cylindrene bæres dels paa drejede Forsøjler, dels paa støbte Bagstativer.
Dampbarkasser have i Reglen Metalstævnrør med Pokkenholts Slid-
flader til Skrueaksler af Metal eller Staal, overtrukne mecl Metal, og Metal-
skruer med faste Blade.
Sædvanligt benyttes en Barkaskedel mecl vaad Bund (Fig. I? 6); den
har Metalrør og Damphat samt Blæserør i Skorstenen. Fyrpladsen vender
forefter. Skorstenen kan lægges ned.