Maskineriet i Flaadens Skibe
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1903
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning Til Brug Ved Undervisningen I Maskinlære Paa Søværnets Skoler.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 76 -
Efterhaanden forøgedes Vægtene paa Modtagelsesprøverne, og For-
ceringen begrænsedes, men Følgen var ogsaa, at Hastigheden paa disse
Prøver faldt, til den i „Hvalrossen“ kun var 18i/3 Knob.
Ved Indførelsen af de lette, til Forcering godt egnede Vandrørskedler
steg Hastigheden atter, ogsaa som en Følge af Forøgelsen i Deplace-
mentet. Hastigheden paa Prøverne holdt sig nu mellem 20 og 24 Knob,
„Springeren“ undtaget. I de senest byggede Baade kan der nu paa Togt
med godt indøvet Maskinpersonel og gode Kul i Reglen, opnaas samme
Hestekraft, om end ikke samme Hastighed, som paa Modtagelsesprøverne.
For at kunne bære en kraftigere Armering og de for længere Op-
hold i Søen nødvendige Udrustningsgenstancle er Baadenes Størrelse grade-
vis vokset fra Torpedobaad Nr. 2, der oprindelig var en Torpedobaad af
I. Klasse, til den sidste Baad: „Søbjørnen“; „Springeren“ danner dog en
Undtagelse; ligeledes fra Torpeclobaad af IL Kl. Nr. 4 til Nr. 13, og fra
Patrouillebaad Nr. 1 til Nr. 9.
For Tiden gaar Tendensen nærmest i .Retning af at forøge saavel
Maskindelenes Styrke som Godstykkelsen af Kedelrørene. Dette er ens-
betydende med en Formindskelse af Hastigheden, en større Sikkerhed i
Driften og i Opnaaelsen af den paa Modtagelsesprøverne fundne Hastig-
hed samt færre Vedligeholdelsesomkostninger.
1 Torpedobaade o, 1. vil man vedblivende anvende Hurtigkedler, trods
de store Udgifter til Rensning og Vedligeholdelse. Om man som Driv-
maskiner vil indføre Dampturbiner, maa Tiden vise.
V I. Dampbarkasser.
66. Barkasser af IL og III. Kl. De ældste Barkasser havde simple
Enkeltcylindermaskiner uden Fortætning (omkr. Aaret 1870). Fig. VI, 1
viser Maskinen i en nu ophugget Barkas: den første „Staalbaad“. Maskinen,
der havde Kryclshoved med dobbelt Styr, Kasseglicler og almindelig Kva-
drantbevægelse, var fastboltet til Kedlens Bagvæg. Et Svinghjul bidrog til at
give Maskinen en jævn Gang og til at holde Krumtappen fra at stille sig
paa Dødpunktet. Fødepumpen blev trukken af en Excentrik.
For at gøre Maskinen mere manøvredygtig gik man omkr. Aaret
1880 over til at forsyne den med to Cylindre. I de første Maskiner livile
de to lige store Cylindre paa støbte Stativer med dobbelt Styr for Kryds-
hovederne, Kasseglidere og almindelig Kvadrantbevægelse (Fig. 2). Gang-
skiftningen udføres med et Haandtag, der bærer en Stopper, som af en
Fjeder spændes ind i Hak paa en fastsiddende Bue. Alle Pander ere af
Metal uden Slidflader af hvidt Metal. Agterste Hovedleje er tillige Tryk-
leje. To Fødepumper ere fastboltede til Bundrammen (Fig. XXV, 9);