Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

14 fundet, at den var i en altfor stærk Gæring, har jeg føjet lidt mere Jord til, og derpaa igjen stampet den sammen. Inden lang Tid er Bedet færdigt, saa at man kan lægge Yngelen (Myceliet) deri, hvorefter Bedet dækkes med et Lag Jord afet Par Tommers Tykkelse; ved denne Frem- gangsmaade faar jeg en udmærket god Høst, idet Bedet længe vedbliver at frembringe Svampe. Efter 6—12 Ugeis Forløb begynde Bedene at blive tørre og give ikke saa meget som tidligere; da vander jeg dem med en Blan- ding af Faare- og Kogødning, udslemmet i Vand, livor- paa de attei1 kunne bære i flere Maanedei’“. I Tidsskriftet „The field“ siger W. Robinson, at den Gødning, som bruges til Svampebedene i de konge- lige Haver, ikke underkastes nogen særegen Behandling. Dersom noget af Gødningen bliver tør, overhældes det med Vand, hvorpaa det hele blandes med omtrent en Fjerdedel kalkholdig Ler. Londons Gartnere bruge Gødningen, før den har gæret; de skille Halmen fra og lægge den friske Gød- ning i Bedene, idet de mene, at jo friskere Gødningen er, des bedre blive Svampene og des længere Tid kunne de gjøre Regning paa, at Bedene ville bære. Naar Cu- tliil bruger frisk Gødning lader han denne sammen- stampe for at forebygge Gæringen. Franskmændene derimod som regnes for at være gode Svampedyrkere, lade først Gødningen gære og be- handle den iøvrigt paa en meget simpel Maade. De til- lave den i fri Luft, fjærne først Træstumper og andre fremmede Legemer, som findes i Gødningen, og lægge den i bede af en Højde af 2 Fod eller mere, og disse klappes sammen med Greben. Herefter stampes Massen sammen, vædes med Vand og stampes atter fast sammen. Saaledes ligger den nu 8—10 Døgn og begynder imid- tid at gære. Man stikker nu Bedet om og kaster det igjen op paa samme Sted, idet man nøje passer, at den Gødning, som før laa ved Siderne, kommer til at