Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

44 hvor deres Gødning blev liggende i længere Tid. Ved Midsommer stode 2 Tønder Land ledige, efterat den første Høst, der var Spinat og tidlig modne Ærter og Bønner,, var bjærget, og jeg havde da i Sinde at dyrke forskjellige Slags Kaal paa denne Mark. Dette Stykke Land stod for Tur til at gødes, hvortil jeg brugte Gød- • ningen fra de ovennævnte Indelukker, der, idet den førtes ud, var meget rig paa Ammoniak. Den spredtes paa Marken i et tykt Lag, hvorpaa jeg lod Jorden kulegrave og dækkede Gødningen med den opgravede Jord. Hertil maa jeg gjøre den Tilføjelse, at Gødningen, især den. som ved Kanten af Indelukkerne, syntes at være stærkt gjennemtrængt af Svampeløv, om hvilket jeg dog ikke troede, at det kunde frembringe Svampe. Strax efter en Sk)hegn blev Kaalen plantet, der voxede meget frodigt, og heller ikke godt kunde andet. — Jeg ventede ikke at faa Svampe; men en Morgen i September, da jeg gik over Marken, fandt jeg et Knippe udmærkede Svampe, saa tykke og faste, at min Husholderske, da jeg tog dem hjem for at faa dem til Frokost, tvivlede paa, at de vare spiselige. Da jeg igjen kom ud paa Marken og under- søgte den, fandt jeg, at dette Knippe ikke var det eneste; thi Marken var bogstavelig oversaaet af Svampe, og skjønt jeg samlede en Mængde, kunde jeg ikke naa at faa dem alle med, en stor Del raadnede paa Stedet. Heiaf sei man for det første, at det, naar Marken er rigelig gødet med Gødning af vel nærede Heste, er næsten sikkert, at der fremkommer Svampe, og for det andet at. jo mere Marken er dækket med bredbladede Planter’ des mere Udsigt har man til at faa en god Høst; derfor voxede der flere Svampe under Savoi- og Broccolikaal end under Bosenkaal, idet de førstnævnte Kaalsorter værnede Svampene bedre mod stærke Regnbyger, som de ikke kunne taale. Efterat jeg for 15 Aar siden gjorde denne Iagttagelse, har jeg til Savoi- og Broccolikaal brugt frisk Hestegødning i stor Mængde, idet jeg tillige