Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

45 mellem denne Gødning har lagt mindre Stykker Skampiou- yngel og Gødningen fra et gammelt Svampebed, og, naar jeg undtager meget regnfulde Aar, er jeg sjælden gaaet glip af en Mængde Skampioner i September og Oktober. En Ting holder jeg dog for temmelig nødvendig for at have Held med dette, nemlig at Regnvandet frit maa kunne finde Vej gjennem Jorden, hvoraf man indser Nød- vendigheden af at have denne godt afsivet. IX. Om Indsamling og Brug af vilde Svampe. Paa vore Marker, i Skovene, paa Engene og Græs- gangene findes en Mængde Svampe, hyppigst og i størst Mængde om Efteraaret, men ogsaa om Foraaret og Sommeren kan man finde gode Svampe. At lære dem at kjende, at iagttage og bruge dem er en Sag af stor nationaløkonomisk Vigtighed, da man ad denne Vej kan vinde ny Næringsmidler, og da baade den rige og den fattige herved faar Lejlighed til at nyde disse Naturens Gaver, som ellers kun ville tjene til Føde for Kreaturerne eller raaclne paa Marken uden at gjøre anden Gavn end at gøde den Jord, som har frembragt dem. Af de vilde Svampe er der nogle faa, som ere giftige, f. Ex. den almindelige Fluesvamp (Agaricus muscarius L.) og nogle Rørhatte, som dog let kjendes paa de røde Rør paa Hattens Underflade og paa deres Kjød, som bliver blaat, naar det udsættes for Luftens Paavirkning; men disse giftige Svampe udgjøre kun et ringe Antal, og de skulle omtales senere. Man bruger naturligvis kun de kjenclte Svampe, om hvilke man ved, at de* ere uskade- lige, og af disse kunne nogle, f. Ex. den spiselige Rørhat