Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

46 (Boletus edulis Buil.) spises raa, og de ere endog i denne Tilstand ganske velsmagende; derimod kunne alle spise- lige Svampe ved passende Tillavning, enten alene eller sammen med andre Spisevarer, give en Mængde vel- smagende Rotter, som kunne skiftes paa mange Maader, naturligvis forskjelligt hos den rige og hos den fattige. Skjønt en Del Svampe fra de ældste Tider til vore Dage har været regnet blandt de største Lækkerier, f. Ex. lioftelen (Tuber cibarium Sibth.), Kejsersvampen (Aga- ncus cæsareus Fr.), Skampionen (Agaricus campestris L.) og mange andre, og som Følge deraf altid har været Handelsvaier, som kun de førmuende Klasser have kun- net nyde, findes der dog en Mængde Svampe, som ogsaa ere meget velsmagende og gode til Føde for Mennesker, naar de tillaves paa en passende Maade. Vi ville da i det Følgende nævne nogle Retter, som passe baade fol- den rige og den mindre formuende, idet vi lier tilføje, at. skjønt de fleste Hatsvampe kunne spises, medtage vi kun nogle faa Arter, især de hyppigst forekommende, som ere mest velsmagende og kjødrige, og af hvilke man i kort Tid kan samle sig nok til et Maaltid. Russerne og i det hele alle de slaviske Folk gjemme Svampene til V interbrug ved at salte dem, og det er sikkert, at der- som vor Landalmue lærte at samle og bruge de spiselige Svampe, der voxe i Masse paa Markerne og i Skovene, vilde det være en stor Nationalfordel. Ved Indsamling af disse Planter til Føde bør man iagttage følgende Regler: 1) Svampene bør samles i tørt Vejr, thi da ere de mere velsmagende (mindre vandholdige) og kunne lettere gjemmes, og man tager ikke de gamle, ormædte Svampe men kun de unge, som nylig ere komne frem. 2) Svampene bør ikke rykkes op med Haanden, men skæres af med en Kniv, saa at der ikke følger Jord med; naar de rykkes uforsigtig op, skader man tillige Løvet i Jorden og mindsker Gjenvæxten. . JMT" ~~ - — ‘