Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

47 3) Sporelejet af Hatsvampene (Bladene, Piggene og Korene under Hatten) borttages af alle de ældre Exem- plaret , og naar der er en løs Overhud paa dem, skal ogsaa denne trækkes af. De ganske unge Svampe skal man kun rense for Jord og Støv, men ellers brugo tlem, som de ere. 4) Dot er ikke altid rigtigt at skylle Svampene, efterat de ere rensede, i Vand eller Eddike; thi herved kunne de miste deres fine, aromatiske Lugt og Smag. 5) Svampene maa helst bruges kort efter, at de ere indsamlede og rensede; naar man lader dem ligge nogen Tid, kunne de let raadne eller blive skimlede. Naar man samler Svampene for at salte eller tørre dem eller gjemme dem paa anden Maade, bør de strax renses og under- kastes den Behandling, man har i Sinde at give dem. Svampene kunne tørres enten i fri Luft eller i en varm Ovn; faste Svampe, f. Ex. Morkier og Vingesvampe, der i Regelen ikke blive ormædte, trækkes paa stærke Traade og hænges op i ct luftigt Rum, eller ogsaa lægger man dem paa en Bordplade paa et tørt Sted, hvor de blive, indtil de ere tørrede. Hurtigere kunne de tørres ved at sættes ind i en, ikke for stærkt ophedet Ovn. hvilken Maade man udelukkende bruger for de mere kjødede Svampes Vedkommende, da disse ikke kunne tørres i fri Luft. Før de tørrede Svampe skulle bruges, maa de blødes op i kuldslaaet Vand eller Mælk. Naar man vil salte Svampene, gjør man det bedst paa følgende Maade: De rensede Svampe lægges i Tønder, Bøtter eller Lerkar, og paa hvert Lag Svampe strøs der et Lag fint Salt, og saalecles bliver man ved, indtil Karret er fuldt-, da lægges der et Laag paa, som gaar indeni Karret, og paa dette lægger man en Sten, saa at det trykkes ned paa Svampene; liver Gang man tager Svampe op af Karret, maa Laaget og Stenen lægges paa igjen. Paa denne Maade kan man hele Vinteren og næste For- aar og Sommer, indtil den ny Høst kommer, have Svampe