Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

59 5. Soja af Parasol-Paddehat. Læg Svampene saa store, som de kunne faas, men ikke ormædte, Lag paa Lag i en Krukke og strø lidt Salt paa hvert Lag. Dagen efter rører man godt om i dem nogle Grange, saa at de gaa, itu. Den tredie Dag presser man Saften af og maaler den; den koges i 10 Minutter, og man sætter til I1/? Pægel af Saften. 1 Lod hvidt Peber, % Lod stødt Ingefær, noget Muskatblomme, 1. eller 2 Nelliker, en Theskefuld Senepsfrø og 2—3 Lavrbærblade. Det koges en hajv Time, og da lader man Saften staa, til den bliver kold, livorpaa den hældes gjennem en Si paa Flasker, der proppes godt til. Man skal dog passe paa, at man ikke sætter saa mange Krydderier til, at Svampenes egen Smag gaar bort; for at sikre sig mod dette, kan man i Forvejen tage lidt af den kogte Saft og holde denne i Reserve. Paryk-Blækhatten (Coprinus comatus Batt.). (Fig. 16. a b.) Hatten er valseformet afstumpet, klokkeformet, kjødet i Midten, men tynd mod Randene. Overhuden er i Be- gyndelsen hvid som Sne. men senere brunlig, og den bliver snart med Undtagelse af en Kalot paa Toppen opløst i bløde, frynsede Skæl. Bladene ere fri, tætstillede og hvide, medens de ere unge, men blive senere rødlige, mørkere og tilsidst helt sorte, livorpaa de flyde hen i en blæklignende Masse. Stokken er hvid, 4—5 Tommer høj, tyndere foroven, hul, fibrøs og fyldt med et tint, bomulds- agtigt Væv, den nederste knoldlignende Del af Stokken er fast og forsynet med Rødder. Ringen er,fri og ikke fastvoxet til Stokken. Denne Svamp er almindelig hos os i alle Sommer- og Efteraarsmaaneder paa Græsmarker, ved Vejkanter, i Haver og især i Nærheden af Udhuse; lier voxer den i saadan Mængde, at Dr. Buli har kaldet den „Oivili-