Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

60 ‘sationens Svamp“, og naar den var kjendt, som den for- tjenei at a ære det, vilde den sættes ligesaa højt og bruges ligesaa meget som Skampionen. Den har, som E. Fries siger, en vis Lighed med Parasol-Paddehatten og Skam- pionen, saa at den undertiden er Samlet istedenfor disse; dette har dog ikke været forbundet med nogen Fare, thi, medens den er ung, har den en mild og behagelig Smag; men den skiller sig fra de nævnte Svampe ved at den efter faa Timers Forløb opløses i en blækagtig Masse, der naturligvis ikke kan bruges. Berkeley og Badliam rose denne Svamp, der af M. C. Co ok holdes for at være ligesaa god som den ægte Skampion. Dog siger Ro bin s o n, at den endnu ikke liar sin ejendommelige Smag, naar den er for lille, og at den da er noget sejg. Den er mest velsmagende og lækrest, naar Bladene have faaet en lys Nellikefarve med brune (sepiafarvede) Kanter. Forskjellige Maader at tillave Blækhatten paa. Den simpleste Maade er at riste Svampene og servere dem paa ristet Brød som sædvanlig; de kunne ogsaa med stor Fordel bruges til Steg og andre Setter for at give dem Smag. Suppe af Paryk-Blækhatten. Tag lx2 Pot hvide, unge Svampe og kog dem, indtil de ere møre. Si da Suppen af paa en fin Si og tilsæt Peber, Salt og Grønsager ligesom til almindelig Suppe. 2—3 Spiseskefulde Fløde komme vel tilpas ved Suppens' J ævning. 4 Paryk-Blækhatten skal være god til Svampesoja frem- for andre Svampe; men ogsaa her bør den bruges saa hurtig som muligt og Soja’en maa tillaves strax. ■MKBQHK HEiBI