Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

61 Den lækre Musseron (Agaricus gambosus Fr.). (Fig. 21. a. b.) Hatten er tyk og kjødet, i Begyndelsen hvælvet, ofte ujævn i Kanten, tilsidst uregelret bølget, 4—6 Tommer bred; Kanten af Hatten er mere eller mindre indbøjet og er i Begyndelsen laaden, Farven er hvidlig, lysgul, ved Randen lysere eller tidt hvid; den ældre Svamp er plettet og revnet. Bladene ere hvidgule, smalle, fæstede til Stokken ved en lille Tand og ere tilstede i stor Mængde, idet der er indskudt mange, smaa Blade mellem de større. Stokken er fast, tæt, af samme Farve som Hatten eller noget lysere, og paa de unge Exemplaret er den noget opsvulmet ved Grunden, men bliver senere lige tyk over- alt eller endog tyndere forneden og ligesom tapformet, især naar Svampen voxer i højt Græs. Ved disse Kjencle- tegn og ved Tiden, hvorpaa denne Svamp voxer, nemlig i Slutningen af Foraaret og Begyndelsen at Sommeren, kjendes den let, da der ikke findes ret mange Hatsvampe paa den Tid. Den har en mild og behagelig Smag og bruges meget i Italien, hvor Bønderne spise den raa eller tørre den for at sælge den paa Torvet under Navn af „SpinaroliX Alle andre Steder, hvor den bruges, sætter man høj Pris paa den, og Balbi roser den som noget af det Bedste i Kogekunsten. Bul liar cl kalder den „mouceron“, men lian medtager rimeligvis ogsaa den hvidgraa Mel s vamp (Agaricus Prunulus Scop.) under dette Navn; det er ligeledes en god Svamp (vi ville om- tale den længere lien), og den kan bruges paa samme Maade som den lækre Musseron, men den skilles fra denne blandt andet ved sine blegrøde eller rosenfarvede Sporer og de langt nedløbende Blade, medens Musseronen har hvide, ved Stokken afknebne Blade. Den hvidgraaMelsvamp (Fig. 8. a.b.)har hvidt, uforander- ligt Kjød, der lugter som nymalet Mel; den voxer tidlig paa Efteraaret i Naaleskove, sjældnere i Løvskove, og tillaves