Danmarks Spiselige Svampe, Deres Dyrkning Og Anvendelse 1906

62 som den ægte Musseron. Denne bruges især til Frikasséer og andre Kjødretter, hvis Smag den bedrer meget, eller den kan steges ganske simpelt med Salt og Peber med Smør, Fedt eller Flæsk, hvorved den giver en meget god Ret uden at kræve Tilsætning af Kjød. Den tørres meget hurtig, naar den skæres i Stykker og taber herved ikke noget af sin ejendommelige Lugt og Smag. Muss eron-Budding. Læg noget nylig skaaret og ristet Brød i en Postej- form og læg Svampene ovenpaa dette, sæt Peber og Salt til og læg et lille Stykke Smør paa hver Svamp tillige- med noget Fløde eller Mælk og en enkelt Nellike. Dæk F ormen med et tæt lukkende Laag og bag det hele 20 Minutter. Retten, sættes paa Bordet, uden at Laaget løftes af Formen, saa at Varmen og Aromaen, ikke gaa tabt. Den kjødfarvede P^ddehat (Agaricus rubescens Fr.). (Fig. 24. a. b.) Hatten er i Begyndelsen hvælvet, senere udbredt, blegt kjødfarvet eller lysrødbrun. oversaaet med hvide, melede Vorter; først er den glat i Randen, men senere bliver den stribet. Kjødet bliver rødligt ved at brydes over, Bladene ere hvide og danne fiuer nedløbende Linier paa Stokken. Denne Svamp er temmelig almindelig og kan samles med Lethed; den ligner den almindelige, giftige Flue-Padclehat (Agaricus muscarius L.) noget, især ved de hvide Pletter paa Hatten; men den adskilles fra denne og dens nærmeste Slægtninge ved, at Kjødet bliver rødt, naar det udsættes for Luften. Paa Grund af Slægtskabet med Fluesvampen maa man ikke tro. at den kjødfarvede Paddehat er giftig; thi Kejsersvampen (Agaricus cæsareus) og Ægsvampen (Agaricus ovodieus), der begge i Sydevropa regnes til de største Lækkerheder,