1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
være for Studerende«, og Green maatte da skaffe sig Politi ved at formaa fire
unge Lavsmestre til at holde Vagt ved Indgangen, saa at Ingen kom ind uden
Billet. Da han søgte om Tilladelse til at fortsætte disse Forelæsninger, kom en
mere beskyttet Mand ham i Vejen. Det var Inspektøren over Kolonialanlægene
i Jylland og Slesvig, Dr. Erichsen fra Bergen, der efter en Rejse til England
blev udnævnt til at fortsætte Forelæsningerne og hertil fik det Dobbelte af den
Understøttelse, Green havde faaet. Da Erichsen døde 1767, forsøgte Green at
vedblive uden Understøttelse, men Forsøget maatte opgives. 12)
Greens Bestræbelser vare i Slægt med Nutidens populære naturviden-
skabelige Foredrag. Den egentlige Undervisning for Haandværkere, som man sam-
tidig søgte at grundlægge, gik væsentlig i Retning af, hvad vi nu kalde Haandgjer-
nings- og Industriskoler, og kan forfølges langt tilbage. Paa Opfordring af Adresse-
Comptoirets Direktion oprettedes der i 1771 fem Friskoler bestemte til »at yde
hjælpeløse Børn Undervisning i Børnelærdom og Haandgjerning«, hvilken sidste
skulde bestaa i »at spinde Hør, Uld, Bomuld, plukke og sortere Uld, vinde Garn,
knytte og strikke, kniple og sy, med videre, som kunde opfmdes til Nytte og
Fortjeneste for Børnene«.I3) Denne Art afündervisning, der synes at have været
beregnet paa Elever af Kvindekjønnet, kan endvidere forfølges i en Række beslæg-
tede filantropiske Anstalter, hvor man for Drengebørnenes Vedkommende vilde
give disse Undervisning i Haandværksfag. Dette var saaledes Tilfældet i Op-
fostringshuset, hvor man i Begyndelsen af dette Aarhundrede var naaet til at
oplære Eleverne i: Proppeskæreri, Snedkerarbejde, Spaanæskemageri, Skomager-
arbejde, Forfærdigelse af Papier maché, Dreining m. M.; i Vajsenhuset, hvor der
allerede før 1795 blev givet Børnene Undervisning i Drejning og Snedkerarbejde;
i Søetatens Drengeskole o. fl. Steder. I Sammenhæng hermed stod ogsaa de
industrielle Haandgjerningsskoler, som i flere Kjøbstæder vare forbundne med
de efter Forordningen af 1814 oprettede Almueskoler14). Dette var dog nær-
mest almindelige Foranstaltninger, hvis Hensigt var »i Forening med den øvrige
Undervisning for begge Kjøn at udvikle Børnenes Evner og Naturanlæg og
tidlig give dem Lyst til Arbejdsomhed«.
Af Foranstaltninger, der særlig vare beregnede paa Haandværker-
standen, kunne nævnes, at den i Hannover fødte Martin Hübner, der var
bleven Professor ved Kjøbenhavns Universitet, efter et Besøg i England frem-
satte et Forslag til Grev Benistorff om hos os at skabe en Institution med
det engelske »Society of arts« til Forbillede. Bernstorf! følte sig tiltalt af