1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
være for Studerende«, og Green maatte da skaffe sig Politi ved at formaa fire unge Lavsmestre til at holde Vagt ved Indgangen, saa at Ingen kom ind uden Billet. Da han søgte om Tilladelse til at fortsætte disse Forelæsninger, kom en mere beskyttet Mand ham i Vejen. Det var Inspektøren over Kolonialanlægene i Jylland og Slesvig, Dr. Erichsen fra Bergen, der efter en Rejse til England blev udnævnt til at fortsætte Forelæsningerne og hertil fik det Dobbelte af den Understøttelse, Green havde faaet. Da Erichsen døde 1767, forsøgte Green at vedblive uden Understøttelse, men Forsøget maatte opgives. 12) Greens Bestræbelser vare i Slægt med Nutidens populære naturviden- skabelige Foredrag. Den egentlige Undervisning for Haandværkere, som man sam- tidig søgte at grundlægge, gik væsentlig i Retning af, hvad vi nu kalde Haandgjer- nings- og Industriskoler, og kan forfølges langt tilbage. Paa Opfordring af Adresse- Comptoirets Direktion oprettedes der i 1771 fem Friskoler bestemte til »at yde hjælpeløse Børn Undervisning i Børnelærdom og Haandgjerning«, hvilken sidste skulde bestaa i »at spinde Hør, Uld, Bomuld, plukke og sortere Uld, vinde Garn, knytte og strikke, kniple og sy, med videre, som kunde opfmdes til Nytte og Fortjeneste for Børnene«.I3) Denne Art afündervisning, der synes at have været beregnet paa Elever af Kvindekjønnet, kan endvidere forfølges i en Række beslæg- tede filantropiske Anstalter, hvor man for Drengebørnenes Vedkommende vilde give disse Undervisning i Haandværksfag. Dette var saaledes Tilfældet i Op- fostringshuset, hvor man i Begyndelsen af dette Aarhundrede var naaet til at oplære Eleverne i: Proppeskæreri, Snedkerarbejde, Spaanæskemageri, Skomager- arbejde, Forfærdigelse af Papier maché, Dreining m. M.; i Vajsenhuset, hvor der allerede før 1795 blev givet Børnene Undervisning i Drejning og Snedkerarbejde; i Søetatens Drengeskole o. fl. Steder. I Sammenhæng hermed stod ogsaa de industrielle Haandgjerningsskoler, som i flere Kjøbstæder vare forbundne med de efter Forordningen af 1814 oprettede Almueskoler14). Dette var dog nær- mest almindelige Foranstaltninger, hvis Hensigt var »i Forening med den øvrige Undervisning for begge Kjøn at udvikle Børnenes Evner og Naturanlæg og tidlig give dem Lyst til Arbejdsomhed«. Af Foranstaltninger, der særlig vare beregnede paa Haandværker- standen, kunne nævnes, at den i Hannover fødte Martin Hübner, der var bleven Professor ved Kjøbenhavns Universitet, efter et Besøg i England frem- satte et Forslag til Grev Benistorff om hos os at skabe en Institution med det engelske »Society of arts« til Forbillede. Bernstorf! følte sig tiltalt af