1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

værkerstandens Undervisning saa vigtige Ornamentklasser, men forøvrigt netop blev Udgangspunktet for Akademiets Udvikling til en virkelig national Kunst- anstalt. ,0) Den anden Gang var, da der blev nedsal en Kommission i Anled- ning af et Forslag af Professor G. F, Ursin om at oprette en Anstalt i Lighed med de tyske >Gewerbeschulen«. H. C. Ørsted løftede strax denne Tanke op i en anden Sfære ved at aabne Kommisionens Møde med den Erklæring, at en »egentlig Haandværksskole« kunde være »en i sig selv meget nyttig Ind- retning, men Kongen har ved at sende Forslaget til Universitetet vist, at han vil en mere omfattende Anstalt, hvori Embedsmænd, saavel i Civil- som i Militær- etaten kunde dannes, og hvortil ogsaa Fabrikanter og Haandværkere kunde ty for at erhverve sig de højere Kundskaber, hvortil de trænge, og som de i Værk- stederne ikke kunne faa«. ”) Derved kom den polytekniske Læreanstalt til Verden. Tredie Gang Tanken om en stor Haandværkerskole kom frem, udgik den fra en Mand, der selv havde været Haandværker, og som støttedes af en Kreds af saadanne. Det var, da Lasenius Kramp stiftede det tekniske In si tut, for hvilket Snedkernes Tegneforening blev Forløber. Det er ikke den mindste Ære for Nutidens Haandværkerundervisning her i Landet, at den er skabt ved Haandværkerne selv. Mellem disse Tilløb ligger der imidlertid i Løbet af de sidste halvandet hundred Aar en hel Række, sikkert alle meget velmente Forsøg paa at virke for Haandværkernes Undervisning. Man kan begynde med Normanden Ulrik Green, der i Januar 1765 holdt en Række Foredrag over Naturkundskab, beregnede paa den menige Mand. Green var født i Skeen 1720, studerede Naturvidenskab ved Sorø Akademi, tog theologisk Attestats, var i nogen Tid Klokker og Skolelærer ved Næs Jernværk og tog endelig Juridisk Examen. Da han forgjæves i mange Aar havde søgt Ansættelse, samlede han hele sin Formue, omtrent 50 Rdl., og drog 1760 til London for at forberede sig til de fysiske Diskurser, han længe havde pønset paa. Efter sin Tilbage- komst aabnede han dem med nogen kongelig Understøttelse og holdt dem derpaa uden Betaling for en talrig Blanding af Tilhørere, mest Haanclværks- mænd, fra Januar 1765 til Sommeren 1766. Han vilde virke ved det levende Ord, og før han begyndte en Forelæsning, gik han omkring og talte saa med den ene, saa med den anden af Tilhørerne om de forskjellige Materier, som Lejligheden bedst faldt. En Gang brød nogle Studenter ind og forstyrrede Forelæsningen; »thi Ulærde burde ikke høre saadanne Ting, som alene skulde — 5 -