1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Alle Modeller og Mønstre til alle mulige Varer maa vi lade komme udenlands fra. Godt og vel, om vore Haandværksfolk forstaa at abe dem efter. Opfinde Noget gjøre de aldrig.« Dommen er stræng, men næppe urigtig. Paa denne Opfattelse grunder sig den ringe Anseelse, Haandværkerne nød. Et officielt Udtryk derfor var, at de ikke engang kunde blive Medlemmer af »Stadens 32 Mænd«, den kommunale Repræsentation for Hovedstaden, som i 1840 afløstes af Borgerrepræsentanterne. Først den ovennævnte Kundgjørelse fra 1800 ophævede dette Forhold og be- stemte, »at naar der bliver Pladser ledige blandt Stadens 32 Mænd, skal den halve Del deraf besættes med Kunstnere, Fabrikanter eller Haandværkere, samt at en Haandværksmester dertil strax skal udnævnes ved det første fore- faldende Valg« 7). Derfor forsvandt de tidligere Anskuelser om Haandværkerne selvfølgelig dog ikke saa hurtig. A. S. Ørsted, der var født 1778 i Rudkjøbing, fortæller, at der i hans Barndom mellem en Kjøbmand og en Haandværker i hans Fødeby var en ganske anden Afstand end den, som i Hovedstaden fandt Sted mellem den højere Stand og den dannede Middelstand8). Mellem en Haandværker og en Kjøbmand hedder det i et senere Skrift — var der et betydeligt Spring, skjønt Kjøbmandsstanden den Gang endnu ikke indtog et saa anseligt Stand- punkt i Samfundet som senere9). Og endnu under Kampen for og imod Lavenes Ophævelse erklærede Oldermanden for Malerlavet, Tilly: »Hvorsom- I helst man ser hen, gjøres der Forskjel paa en Haandværker og et dannet Menneske.« Tiden saae ned paa Haandværkerne, baade paa Grund af deres mangelfulde Kundskaber og øvrige ringe Dannelse. Spørgsmaalet om Haandværkernes Undervisning var imidlertid netop paa dette Tidspunkt stærkt fremme her i Landet. Hver Gang man følte, at Skoen trykkede, at Industri og Haanclværk stod lavt, fandt man altid hurtig Aarsagen: den mangelfulde Oplysning blandt Haandværkerne. Det blev man let enig om; vanskeligere var det at finde Midler til at raade Bod derpaa. To Gange blev det forsøgt ved Statens Hjælp at oprette store Haandværkerskoler, men begge Gange førte Forsøgene kun til, at man skabte højere Dannelses- anstalter med andre Formaal. Den ene Gang var, da Struensee i 1770 ned- satte en Kommission, som skulde drøfte Spørgsmaalet om Kunstakademiets Omdannelse til en teknisk Skole for Haandværkere og Industridrivende, hvilket foranledigede Reglementet af 21de Juni 1771, der vel skabte de for Haand- - 4 -