1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1887

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 98

UDK: 373.62(489) Sme

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Lærlinge flittigen at besøge Akademiet«. Forskjellige senere Paabud bidrog yderligere til at bringe Haandværkernes Uddannelse i nøje Forbindelse med Akademiet22). Derfor vedblev det ligefuldt at vrimle med patriotiske og filantropiske Forslag til Haandværkernes Uddannelse. Den Betydning, Tegneundervisning i Nutiden har faaet som det Grundlag, paa hvilket man efterhaanden langsomt og ikke uden Besvær har opført hele vort tekniske Undervisningssystem, var den Gang endnu ikke traadt tydelig frem. Man vilde have det Hele strax eller, som man den Gang udtrykte sig: »Planen maa omfatte den hele Ide, der efterhaanden skal realiseres, og ikke indskrænke sig til dens enkelte Dele«23). Industriskoler med almene humane Formaal, som skulde »forædle« Haand- værkerne og gavne Samfundet, Fædrelandet, Borgerne osv., vare Idealet. Der var saaledes en Mand, som hed Joh. Fr. Gæde. Han forklarede om sig selv, at han er »fra Ungdommen af udenlands oplært, og over 30 Aar dels som fuldmægtig, dels selv Handlende her i Kjøbenhavn kjender jeg af egen Er- faring inden- og udenlandsk Handel. Jeg har tabt her i Kjøbenhavn ved Handelen over 60,000 Rdl.; dette gjør mig opmærksom til at efterforske Aar- sagen.« Han kom da til det Resultat, som han udviklede i fire tykke Bind, der udkom fra 1786—1793, og som hedde: »Patriotiske Tanker om Handelens og alle Næringsvejenes Hinder og Forfremmelse i de danske Stater til Højeres Eftertanke«. Deri fremsatte han, 1787, sit »uforgribelige« Forslag til »en Industriskole for alle Fattige, især fattige Børn, for at give dem Levebrød og ej Almisser i Lediggang«24). Senere kom han paa det Rene med, at Sagen bedst kunde fremmes gjennem »et patriotisk, praktisk Selskab til Industriens, Handelens, Søfartens og alle Næringsvejenes mulige Forfremmelse«25). Han fik »en Del anseelige og formuende patriotiske Borgere i Hovedstaden« til at tegne sig som Medlemmer og udgav da Aaret efter en »Udførligere Underret- ning om et patriotisk, praktisk Selskab til Handelens og Industriens Fremme«. Selskabet skulde oprette »Industriskoler og Arbejdshuse til nyttige, passende og tjenlige Fabrikker«. Det er ganske interessant at erfare, hvorledes han tænkte sig en saa- dan Industriskole. Den skulde være »et Institut, hvori Børn og tilvoxende unge Mennesker af begge Kjøn skalle anføres og undervises af Mestre og Lærerinder fabrikmæssig i al Slags nyttig og for vort Lands Omstændighed passelig Virksomhed. Deri skulde gives Undervisning i alle Slags Manufaktur-