1837-1887 Snedkeres Tegneforening af 1837
Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings og Snedkeres Historie
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1887
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 98
UDK: 373.62(489) Sme
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
naaet til at have 6 Skoler i Gang, hvorpaa Selskabet, som skulde støtte dem,
konstitueredes Aaret efter39). Det var dog ikke en speciel Haandværker-
undervisning, som disse Skoler strax fra Begyndelsen tilsigtede, hvad der bedst
ses deraf, at der hengik et Par Aar, før Tegning optoges som Undervisnings-
fag, og at man endog indførte Sang før Tegning. I Begyndelsen vilde man
kim give »de i deres Ungdom Forsømte« Undervisning i Regning, Skjøn- og
Retskrivning, Brevstil, Regningers Affattelse, Dansk og Tysk. Søndagsskolerne
vare altsaa en Art Fortsættelsesskoler, i hvilke de Elever, der vare Haand-
værksdrenge, tillige skulde have Undervisning i nogle andre almennyttige
Kundskaber, som nærmest vedkom Haandværkerstanden, f. Ex. de denne sær-
lig berørende borgerlige Love, de Pligter, Haandværksdrengene havde mod
deres Mestre, o. Lign. Først 1803 oprettedes de Reiersenske Tegneskoler som
et Anhang til Selskabet.
Hvad intet af de foregaaende Forsøg havde naaet, lykkedes Massmann.
Han skabte ikke blot en Undervisning i Hovedstaden, der nu snart har bestaaet i
et Aarhundrede og har fundet Tilslutning gjennem dette, men det af ham
givne Exempel forplantede sig ogsaa til Provinserne og gjorde Begyndelsen til
Haandværkerundervisningens Udvikling i disse. Det første Sted, hvor man
fulgte hans Exempel, var i Aalborg, hvor i 1804 Justitsraad Preetzmann og
Aaret efter Kapellan A. P. Meden hver for sig oprettede Søndagsskoler, der
dog blev forenede i 1807. Af disse udviklede der sig senere en teknisk Skole,
der i 1872 antog Navnet »Aalborg tekniske Skole«, og som nu har sin egen
Bygning og giver baade Dag- og Aftenundervisning saml ogsaa har Klasser
for Kvinder10). Exemplet blev ogsaa fulgt i Randers, hvor der oprettedes en
Søndagsskole i 1805.
Det er sandsynligt, at den voxende Interesse for Haandværkertegning
har gjort Savnet af gode Forbilleder føleligt. Dette forklarer, at den for-
nævnte Assessor J. H. Barens, der var saa virksom i »Selskabet til Haand-
værkerstandens Forædling«, og som baade holdt Forelæsninger for dettes Elever
og gennemgik deres Tegninger, tilbød »Selskabet for indenlandsk Kunstflid« al
ville udsætte 50 Rdl. aarlig i Præmier for smagfulde Arbejdstegninger til
Manufakturister og Haandværkere1'). Han ønskede, at Selskabet »med Tak-
nemlighed« skulde modtage alle Arbejdstegninger til Møbler, Husgeraad, figu-
rerede Manufakturarbejder, musikalske og andre Instrumenter, al Slags Broderi
og Nips. Det forlangtes, at Tegningerne skulde være smagfulde, virkelig skulde
— 13 —